ILCE's BLOG

Vidensøkonomi refererer til en økonomi, hvor viden, information og innovation spiller en central rolle i produktionen af varer og tjenester. I en vidensøkonomi er fokus på forskning, teknologi og uddannelse afgørende for vækst og konkurrenceevne. Organisationen bag en god investeringsstrategi kan variere afhængigt af konteksten, men det involverer typisk en kombination af finansielle eksperter, analytikere, porteføljeforvaltere og investorer.

Når det kommer til at tiltrække udenlandske direkte investeringer (FDI), er der flere teorier og strategier:

1. Lokal komparativ fordel: Byer og regioner bør identificere deres unikke styrker og specialisere sig inden for områder, hvor de har en komparativ fordel. Dette kan tiltrække udenlandske investorer, der søger specifikke ressourcer eller knowhow.
2. Infrastruktur og tilgængelighed: Investorer ser efter steder med god infrastruktur, transportmuligheder og adgang til markeder. Byer og regioner bør investere i disse områder for at tiltrække FDI.
3. Skatteincitamenter og regulering: Gunstige skatteforhold og en forretningsvenlig regulering kan tiltrække investorer. Byer og regioner bør overveje at tilbyde incitamenter som skattelettelser eller støtte til nye virksomheder.
4. Uddannelse og arbejdskraft: Investorer søger ofte steder med veluddannet arbejdskraft. Byer og regioner bør investere i uddannelse og træning for at tiltrække FDI.
5. Netværk og klynger: Byer og regioner kan opbygge netværk og klynger inden for bestemte sektorer. Dette kan tiltrække investorer, der ønsker at være en del af et dynamisk forretningsmiljø.

For Trekantområdet og Kolding kunne følgende tiltag overvejes:

• Styrkelse af uddannelsesinstitutioner: Investering i uddannelse og forskning kan tiltrække investorer, der søger kvalificeret arbejdskraft og samarbejde med akademiske institutioner.
• Infrastrukturforbedringer: Investering i veje, jernbaner, havne og digitale infrastrukturer kan gøre området mere attraktivt for investorer.
• Skabe klynger og netværk: Fremme samarbejde mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder kan skabe et dynamisk forretningsmiljø.
• Markedsføring og branding: Aktiv markedsføring af Trekantområdet og Kolding som attraktive investeringsdestinationer kan tiltrække opmærksomhed fra potentielle investorer.

Sammenhængen mellem vækst og investeringer er kompleks og ikke altid entydig. Investeringer kan bidrage til vækst gennem øget produktivitet, jobskabelse og teknologisk udvikling. Dog er det vigtigt at overvåge og evaluere investeringernes effektivitet.

Policy-konkurrencen om FDI handler om, hvordan lande og regioner konkurrerer om at tiltrække udenlandske investeringer ved at tilbyde gunstige politikker, skattefordele og incitamenter. Det kan føre til en positiv cirkel, hvor investeringer tiltrækker flere investeringer.

Endelig er det vigtigt at tage højde for både teoretiske og praktiske indsigter, når man udvikler en investeringsstrategi. Dette kan omfatte forståelse af globale økonomiske tendenser, teknologiske fremskridt og politiske risici.

Evalueringen af investeringers effektivitet er afgørende for at forstå deres indvirkning og træffe informerede beslutninger. Her er nogle metoder og nøglepunkter for at evaluere investeringer:

1. Økonomisk afkast (ROI): Dette er en grundlæggende måling af, hvor meget en investering har givet i forhold til dens omkostninger. Det beregnes som:

[ ROI = \frac{{(Fortjeneste – Omkostning)}}{{Omkostning}} \times 100% ]

Højere ROI indikerer bedre effektivitet.

2. Nettonutidsværdi (NPV): NPV beregner nutidsværdien af fremtidige kontantstrømme fra en investering. En positiv NPV betyder, at investeringen er rentabel:

[ NPV = \sum \frac{{CF_t}}{{(1 + r)^t}} – I ]

Hvor:

2. (CF_t) er kontantstrømmen i år (t).
3. (r) er diskonteringsrenten.
4. (I) er den oprindelige investering.
5. Intern rente (IRR): IRR er den rente, der gør NPV lig nul. Det repræsenterer den forventede årlige afkast på investeringen.
6. Payback-periode: Dette er den tid, det tager at generere tilstrækkeligt overskud til at dække den oprindelige investering. Kortere payback-perioder er normalt bedre.
7. Samfundsøkonomisk analyse: Ud over økonomisk afkast bør man også overveje bredere samfundsfordele, såsom jobskabelse, miljøpåvirkning og sociale faktorer.
8. Risikovurdering: Evalueringen bør også omfatte risikoen ved investeringen. Dette kan gøres ved at analysere sandsynligheden for tab og potentielle konsekvenser.
9. Benchmarking: Sammenlign investeringens resultater med branchestandarder eller konkurrenter.
10. Kvalitative faktorer: Overvej ikke-målbare faktorer som strategisk betydning, image og langsigtede virkninger.

Husk, at evalueringen af investeringer skal tilpasses den specifikke kontekst og mål. Der findes ingen universel metode, og det er vigtigt at bruge flere tilgange for en mere nuanceret vurdering.

Udenlandske investeringer er eftertragtede af mange kommuner, regioner og lande i Europa. De skaber videntunge job, styrker lokale kompetenceklynger og øger eksport og konkurrenceevne. Lad os udforske nogle strategier og erfaringer:

1. Danske kommuner og Invest in Denmark:
   • Invest in Denmark har årligt skabt eller fastholdt over 1000 arbejdspladser i danske kommuner siden 2008. Et eksempel er det kinesiske vindmøllefirma Envision Energy, der etablerede sig i Silkeborg Kommune i 2010. Virksomheden har et globalt innovationscenter og fokuserer på havvindmølleudvikling .
   • Udenlandske virksomheder spiller en stor rolle i dansk økonomi, beskæftiger 20% af den private arbejdsstyrke og står for 27% af eksporten .

2. Teoretikere og offentlig politik:
   • John Maynard Keynes: Keynesiansk økonomi har haft stor indflydelse på offentlige politikker. Keynes argumenterede for, at regeringen bør intervenere i økonomien gennem finanspolitik (f.eks. offentlige investeringer og skatteændringer) for at bekæmpe arbejdsløshed og stimulere vækst.
   • Milton Friedman: Friedman, en fortaler for monetarisme, påpegede vigtigheden af pengepolitik og faste regler for centralbanker. Hans tanker har påvirket centralbankers beslutninger og inflationstargeting.
   • Amartya Sen: Sen’s arbejde om menneskelig udvikling og kapabiliteter har inspireret politikker, der fokuserer på mere end blot økonomisk vækst. Hans tilgang har påvirket udviklingspolitikker og målinger af velfærd.
3. Politisk formål og teoretikere:
   • Robert D. Putnam: Putnams teori om social kapital og betydningen af sociale netværk har implikationer for politikker, der fremmer samfundssammenhæng og tillid.
   • Elinor Ostrom: Ostroms arbejde om fællesressourcer og decentral styring har inspireret politikker om lokalt ejerskab og samarbejde.
   • Thomas Piketty: Pikettys forskning om ulighed og kapitalakkumulation har ført til diskussioner om skattepolitik og omfordeling.

Disse teoretikere har bidraget til at forme politikker og politiske mål på forskellige områder, og deres indsigter er relevante for offentlige beslutningstagere.

OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development), EU (European Union) og IMF (International Monetary Fund) har alle fokus på udenlandske direkte investeringer (FDI) og politikker, der kan fremme dem. Lad os se på deres perspektiver:

• OECD:

4. OECD overvåger og analyserer FDI-statistikker og tendenser. I Q3 2023 steg de globale FDI-strømme med 36% sammenlignet med Q2, men på grund af et svagt andet kvartal i år forblev de globale FDI-strømme i de første ni måneder af 2023 15% under niveauerne registreret i de første ni måneder af 2022.
5. OECD-lande oplevede en stigning i FDI-strømme i Q3 2023, men over de første ni måneder af 2023 var FDI-strømme til OECD-lande 25% lavere end samme periode i 2022.
6. OECD fokuserer på at forstå, hvordan politikker kan tiltrække FDI og skabe gunstige betingelser for investorer .
7. EU:
   • EU har en fælles politik for FDI-screening. I 2022 oplevede EU et fald i FDI-strømme sammenlignet med 2021, primært på grund af disinvesteringer i Luxembourg. Andre store FDI-modtagere som Kina og USA registrerede også mindre FDI-indstrømninger i 2022 .
   • EU arbejder på at beskytte strategisk vigtige sektorer og sikre gennemsigtighed i FDI-processen.
8. IMF:
   • IMF overvåger også FDI-strømme og analyserer deres indvirkning på økonomierne. De fremhæver vigtigheden af stabile politiske rammer, retfærdig konkurrence og beskyttelse af investorer.
   • IMF understreger også, at FDI kan bidrage til økonomisk vækst, teknologisk udvikling og jobskabelse, men det er afgørende at have effektive politikker for at maksimere disse fordele.

Samlet set er kloge og effektive FDI-politikker afgørende for at tiltrække investeringer, fremme økonomisk vækst og styrke konkurrenceevnen.

1. Effects of EU Commission’s Policies:
   • The EU’s investment policies have had several effects:
     • Attracting Investment: The EU is a top global destination for foreign investment, benefiting both host countries and home countries.
     • Level Playing Field: EU policies aim to secure a level playing field for EU investors abroad, ensuring fair treatment and non-discrimination.
     • Sustainable Development: Investment policies encourage sustainable development, respect for human rights, and high labor and environmental standards.
     • Investment Facilitation: Efforts are made to create a transparent and predictable business environment for investors.
2. EU Policies for Investment Promotion:
   • The EU has implemented various policies to promote investment:
     • Screening Framework for Foreign Direct Investment: Ensures that EU investors abroad are not discriminated against.
     • Investment Agreements: Facilitate setting up enterprises and protect established investments.
     • Monitoring and Assessment: Risks from outbound investments are assessed.
     • EU Participation in International Fora: Collaborates globally on investment-related matters.
3. Areas Attracting Foreign Investments in the EU:
   • Some regions that attract significant foreign investments include:
     • London and the Île-de-France region (home of Paris) ²³.
     • Ireland, which maintains a top 10 position as an attractive investment destination .
     • France, which remains the most attractive country for foreign investments in Europe.
4. Map of Areas Attracting Foreign Investments:

Remember to consult additional sources for in-depth analysis and up-to-date information.

På denne baggrund anbefaler jeg, at Trekantsområdet og Kolding begynder at tage det alvorligt med at formulere en vækst- og investeringsstrategi, og sikrer at samspillet fungerer bedre.

Det skal sammenholdes med Invest in Denmark’s råd til den velforberedte kommune.

Hvad har den velforberedte kommune klar

på hylderne?

Selvom alle potentielle investorer har behov for skræddersyede informationer, er der en række gennemgående behov, som den enkelte kommune med fordel kan have forberedt én gang for alle.

1      Kort info om by/kommune gerne

med tal for arbejdsstyrke, uddan-

nelsesniveau, vækst i kommunen, be-

skæftigelsesprocent, skoler (inkl. frem-

medsprog), transport & infrastruktur mv.

2      Korte beskrivelser af kommunens

kompetenceklynger f.eks. uddan-

nelsesinstitutioner, videntunge virksom-

heder, eventuelle beskæftigelsespro-

grammer, f.eks. for bestemte typer nyligt

afskedigede faglærte – og husk også

nabokommuners og -regioners kompeten-

cer, fordi ingen udenlandsk virksomhed

tænker i snævre kommunale grænser.

3    Oversigt over relevante netværk

f.eks. brancheorganisationer,

forsknings- og innovationsnetværk,

klynger, væksthuse – og også gerne

netværk for udlændinge, medfølgende

ægtefæller mv.

4    Oversigt over gennemsnitspriser

for leje/køb af grunde og erhvervsejendomme, gerne med konkrete

eksempler.

5   Oversigt over lokale støttemulig-

heder, f.eks. byggemodning,

uddannelse, infrastruktur.

6   Oversigt over lokale advokater,

ejendomsmæglere, revisorer etc.

7    Oversigt over kontaktpunkter i

kommunen – typisk erhvervs-

fremmeafdelingen og gerne med

navngiven kontaktperson.

8    Oversigt over andre, allerede

etablerede udenlandske virksom-

heder i kommunen. Og husk at alt

materiale inklusive informationer på hjemmesider til

udenlandske virksomheder bør være

på engelsk.

One-stop shop for udenlandske virksomheder i hver kommune

Det er en god service at skabe et tydeligt kontaktpunkt i kommunen for udenlandske

virksomheder, meget gerne i form af en navngivet person, f.eks. erhvervschefen. Den

udenlandske investor har ingen forudsætninger for at manøvrere i en dansk forvaltning,

og slet ikke på dansk.

For Invest in Denmark er det også en stor hjælp i analyse- og kortlægningsarbejdet, at

kommunen har opstillet en simpel lokal ’vejviser’ til de personer og afdelinger i kommu-

nen, som kan blive involveret i en udenlandsk investering.

https://www.oecd.org/investment/statistics.htm

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52023SC0329

https://www.imf.org/en/Publications/SPROLLS/direct-investment

https://bibliotek.dk/materiale/haandbog-i-kommunernes-og-regionernes-nye-oekonomi_thorkil-juul/work-of:870970-basis:26508045?type=bog

https://www.ey.com/en_ie/news/2021/06/ireland-maintains-its-top-10-position-as-one-of-europes-most-attractive-locations-for-fdi

https://www.fdiintelligence.com/content/rankings-and-awards/european-cities-and-regions-of-the-future-2024-the-winners-83483

https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC111373

https://policy.trade.ec.europa.eu/help-exporters-and-importers/accessing-markets/investment_en

https://www.consilium.europa.eu/en/policies/investment-plan/

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-9-2022-0166_EN.html

https://cor.europa.eu/en/engage/brochures/Documents/EU%20Annual%20Report%20on%20the%20State%20of%20Regions%20and%20Cities%202023/4892%20-%202023%20Annual%20Report%20EN.pdf

https://cohesiondata.ec.europa.eu/stories/s/The-most-competitive-regions-in-Europe-capitals-ta/yt77-f74u/

Kolding Kommunes Vision 3.0, “Sammen designer vi livet”, har et særligt fokus på ”at lykkes sammen”. Denne vision fremhæver vigtigheden af samarbejde mellem borgere, virksomheder og aktører, der bidrager til udvikling af lokalområder. Design er en integreret del af denne vision, og det er nærværende, kan ses og mærkes i hele Kolding Kommune.

Når Venstre atter kommer til magten vil der ske en opdatering af Vision 3.0 til 4.0. Venstre ved du hvor du har, og nu hvor fundamentet er lagt, er det vigtigt at tænke tanker og skue fremad. Venstre’s snus-fornuftige grundholdning er, at uden industrielle muskler er grøn omstilling ikke muligt. Uden økono-misk vækst, intet politisk fremskridt.

For at opdatere og styrke Vision 3.0 til en 4.0 version, kunne man overveje følgende tiltag:

1. Styrkelse af designperspektivet: Vision 3.0 har allerede et stærkt fokus på design. Dette kunne styrkes yderligere ved at integrere nyeste designmetoder og -teknologier i kommunens arbejde.
2. Øget borgerinddragelse: Selvom Vision 3.0 allerede lægger vægt på samarbejde, kunne borgerinddragelsen styrkes. Dette kunne ske gennem workshops, borgermøder eller digitale platforme, hvor borgerne kan bidrage med ideer og feedback.
3. Bæredygtighed: Med tanke på de globale udfordringer, vi står overfor, kunne bæredygtighed blive et centralt element i Vision 4.0. Dette kunne omfatte alt fra grøn infrastruktur til bæredygtig virksomhedsudvikling.
4. Digital transformation: I takt med den teknologiske udvikling, kunne digital transformation blive et nøgleelement i Vision 4.0. Dette kunne omfatte alt fra digitalisering af kommunale tjenester til brug af data til at forbedre byplanlægning og service.

Disse forslag er kun generelle ideer og vil kræve yderligere undersøgelser og diskussioner med relevante interessenter for at sikre, at de er i tråd med Kolding Kommunes unikke behov og mål.

Kolding Kommune står over for flere udfordringer, herunder:

1. Bæredygtighed: Kolding Kommune har en ambitiøs bæredygtighedsstrategi. Udfordringen ligger i at implementere denne strategi effektivt og opnå de fastsatte mål inden for den angivne tidsramme.
2. Grøn omstilling: Kolding arbejder målrettet med at fremme den grønne omstilling². Dette indebærer en række udfordringer, herunder at minimere CO2-udledningen, fremme cirkulær økonomi, og skabe bæredygtige fællesskaber.
3. Fødevaresikkerhed: Med en stigende befolkningsvækst og klimaændringer er fødevaresikkerhed en væsentlig udfordring. Dette inkluderer at tackle problemet med madspild, som udgør omkring 1/3 af fødevareproduktionen.
4. Økonomisk robusthed: Selvom Kolding Kommunes økonomi er robust, er der stadig udfordringer forbundet med at overholde budgetterne og minimere overførsler til personer, såsom kontanthjælp, dagpenge og førtidspension.

Disse udfordringer kræver en koordineret indsats fra alle sektorer i kommunen samt aktiv deltagelse fra borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Kolding Kommune har mange muligheder, herunder:

1. Selvbetjening: Kolding Kommune tilbyder en række selvbetjeningsløsninger, der gør det nemt for borgere at få adgang til kommunale tjenester.
2. Hjælp i hjemmet: Kolding Kommune tilbyder hjælp i hjemmet til ældre og handicappede borgere, der har svært ved at klare daglige gøremål.
3. Kulturelle oplevelser: Kolding er kendt for sine mange kulturelle oplevelser, herunder museer, kunstgallerier og musikfestivaler.
4. Foreningsliv: Kolding Kommune støtter et aktivt foreningsliv og tilbyder tilskud til foreninger, der gennemfører aktiviteter og undervisning for både børn, unge og voksne.

Disse muligheder bidrager til at gøre Kolding til en attraktiv kommune at bo og arbejde i. Det er vigtigt at bemærke, at disse muligheder kan variere afhængigt af kommunens økonomiske situation og politiske prioriteringer.

Kolding Kommunes budgetstrategi for 2023-2026 blev vedtaget med det formål at sætte de økonomiske rammer, der skal gøre det muligt at realisere Kolding Kommunes vision i de kommende år. Strategien lægger vægt på at investere i borgernes velfærd på både kort og langt sigt, hvilket er afgørende for at skabe rum til udvikling af kommunen.

Det teoretiske grundlag for at opbremse væksten i udgifterne til velfærdsopgaver og anlæg er baseret på principperne om økonomisk bæredygtighed og effektiv ressourceanvendelse. Det handler om at sikre, at kommunens ressourcer anvendes på en måde, der maksimerer velfærden for borgerne, samtidig med at det sikrer kommunens økonomiske stabilitet på lang sigt.

Empirisk set er der flere metoder, der kan anvendes for at opnå dette mål:

1. Effektivisering af administrationen: En analyse af kommunernes udgifter til administration og ledelse viser, at der er potentiale for effektivisering. Dette kan opnås gennem benchmarking og best practice-analyser, hvor man sammenligner kommunens praksis med andre kommuner og identificerer områder, hvor der kan opnås besparelser.
2. Investering i teknologi: Digitalisering og teknologi kan bidrage til at effektivisere kommunens tjenester og reducere omkostningerne. Dette kan omfatte alt fra digitalisering af kommunale tjenester til brug af data til at forbedre byplanlægning og service.
3. Bæredygtige investeringer: Ved at fokusere på bæredygtige investeringer kan kommunen opnå langsigtede besparelser. Dette kan omfatte investeringer i grøn infrastruktur, energieffektive bygninger og bæredygtig transport.
4. Øget borgerinddragelse: Ved at inddrage borgerne mere i beslutningstagningen kan kommunen sikre, at ressourcerne anvendes på en måde, der bedst opfylder borgernes behov og ønsker. Dette kan også bidrage til at øge borgernes tilfredshed med kommunens tjenester.

Disse forslag kræver dog en grundig analyse og planlægning for at sikre, at de er i tråd med Kolding Kommunes unikke behov og mål. Det vil også være vigtigt at sikre, at eventuelle besparelser ikke går ud over kvaliteten af de tjenester, som kommunen leverer til sine borgere.

Organisatoriske konsekvenser af at opbremse væksten i udgifterne til velfærdsopgaver og anlæg kan være mange. Det kan indebære en omstrukturering af de eksisterende arbejdsprocesser, en øget fokus på effektivitet og produktivitet, samt potentielle ændringer i medarbejderroller og ansvarsområder. Det kan også medføre behov for øget kapacitetsopbygning, kompetenceudvikling og uddannelse for at sikre, at medarbejderne er i stand til at navigere i de nye arbejdsprocesser og opgaver.

Afdelingen for Strategisk Vækst i Kolding Kommune blev dannet for at understøtte erhvervsvækst, bosætning og partnerskaber i Kolding Kommune under visionen “Sammen designer vi livet”. Afdelingen har til opgave at realisere politikernes visioner for kommunen i samarbejde med en bred skare af interessenter. Denne afdeling spiller en central rolle i at skabe sammenhæng på tværs af borgere, virksomheder og uddannelser.

For at styrke governance i Kolding Kommune kunne man overveje følgende tiltag, inspireret af best practices fra andre EU-lande:

1. Øget borgerinddragelse: Borgerinddragelse er en central del af good governance. Ved at inddrage borgerne mere i beslutningstagningen kan kommunen sikre, at ressourcerne anvendes på en måde, der bedst opfylder borgernes behov og ønsker.
2. Effektivitet og effektivitet: God governance kræver effektiv og effektiv brug af ressourcer. Dette kan opnås gennem løbende evaluering og optimering af arbejdsprocesser.
3. Åbenhed og transparens: Åbenhed og transparens er nøgleelementer i god governance. Ved at sikre åbenhed omkring beslutningsprocesser og ved at gøre information let tilgængelig for borgerne, kan kommunen styrke tilliden og forståelsen for kommunens arbejde.
4. Etisk adfærd: Etisk adfærd er en grundlæggende forudsætning for god governance. Dette indebærer, at kommunen handler i overensstemmelse med lovgivningen og etiske retningslinjer, og at den fremmer en kultur af integritet og ansvarlighed.

Disse forslag kræver dog en grundig analyse og planlægning for at sikre, at de er i tråd med Kolding Kommunes unikke behov og mål. Det vil også være vigtigt at sikre, at eventuelle ændringer ikke går ud over kvaliteten af de tjenester, som kommunen leverer til sine borgere. Eller borgeren til forvaltningstyper, der ligger sine dametasker på sit bord på  en måde, så at han fyldes af medfølelse og trang til at hjælpe dem til at gøre en forskel i en vanskelig tid med mange forandringer i stedet for blot at være et vedhæng. Det gælder også dem, der ikke ved hvad de vil og som har vanskeligt ved at prioritere og dem der ved hvad de vil og som leder efter en kvinder der kunne tænke sig at blive lidt sindsyg. Hvis du er veluddannet og af en god familie kunne det blive til mere.

For at analysere afdelingen for strategisk vækst i Kolding Kommune kritisk, ville det være nødvendigt at have adgang til specifikke data om afdelingens præstationer, mål og resultater. Desværre har jeg ikke adgang til sådanne data. Dog kan jeg fortælle, at afdelingen for strategisk vækst i Kolding Kommune har til formål at understøtte erhvervsvækst, bosætning og partnerskaber.

Det er korrekt, at væksten i Danmark og Region Syddanmark, herunder Kolding, kan være udfordret. Institutioner kan spille en vigtig rolle i at fremme vækst og innovation. Her er nogle måder, de kan bidrage på:

1. Uddannelse og forskning: Institutioner kan investere i uddannelse og forskning for at fremme innovation og teknologisk udvikling. Dette kan omfatte støtte til universiteter og forskningscentre, der arbejder med nye teknologier eller løsninger.
2. Partnerskaber: Institutioner kan indgå i partnerskaber med private virksomheder for at fremme innovation og vækst. Dette kan omfatte fælles forskningsprojekter, udveksling af viden og ressourcer, og støtte til start-ups og små og mellemstore virksomheder.
3. Politik og regulering: Institutioner kan skabe et gunstigt politisk og regulatorisk miljø for vækst og innovation. Dette kan omfatte politikker, der fremmer investeringer i forskning og udvikling, skaber incitamenter for innovation, og beskytter intellektuel ejendomsret.
4. Infrastruktur: Institutioner kan investere i infrastruktur, der understøtter vækst og innovation. Dette kan omfatte alt fra transport og kommunikation til digital infrastruktur.
5. Finansiering: Institutioner kan tilbyde finansiering til virksomheder og projekter, der fremmer vækst og innovation. Dette kan omfatte alt fra direkte investeringer til lån og garantier.
6. Bæredygtighed: Institutioner kan fremme bæredygtig vækst ved at integrere miljømæssige og sociale overvejelser i deres politikker og praksis.

Det er vigtigt at bemærke, at disse strategier skal tilpasses de specifikke udfordringer og muligheder, der er i Kolding og Region Syddanmark. For eksempel, hvis udvandring er et problem, kan institutioner fokusere på at skabe attraktive levevilkår og jobmuligheder for at tiltrække og fast-holde folk.

Kolding Kommune har potentiale til at tiltrække flere investeringer og virksomheder ved at fokusere på strategiske tiltag. Her er nogle forslag:

1. Grøn omstilling og bæredygtighed: Investeringer i grøn teknologi og bæredygtige løsninger kan tiltrække virksomheder, der ønsker at være en del af den globale grønne omstilling. Kolding kan fremme initiativer inden for vedvarende energi, cirkulær økonomi og miljøvenlig transport.
2. Infrastruktur og tilgængelighed: Forbedret infrastruktur, herunder veje, jernbaner og lufthavne, gør det lettere for virksomheder at etablere sig i området. Investeringer i moderne logistik- og transportfaciliteter kan også tiltrække virksomheder.
3. Uddannelse og forskning: Samarbejde med uddannelsesinstitutioner og forskningscentre kan tiltrække virksomheder, der ønsker adgang til talent og innovation. Kolding kan styrke sit uddannelsesmiljø og tilbyde relevante uddannelser inden for teknologi, design og erhvervsliv.
4. Erhvervsvenligt klima: Kolding bør skabe et positivt erhvervsklima ved at reducere bureaukrati, tilbyde skræddersyede løsninger og støtte iværksættere. Et tæt samarbejde mellem kommune, virksomheder og erhvervsorganisationer er afgørende.
5. Markedsføring og branding: Kolding skal aktivt markedsføre sine styrker og unikke træk. Dette kan gøres gennem digitale platforme, events, konferencer og samarbejde med erhvervslivet.

Hvad angår Koldings sammenligning med andre byer i Syddanmark og Skandinavien, er det vigtigt at analysere specifikke faktorer som arbejdskraft, industrielle sektorer, infrastruktur og politik. Kolding kan drage fordel af benchmarking og erfaringsudveksling med andre byer for at forstå bedste praksis og identificere områder, hvor forbedringer er nødvendige.

I Danmark og Nordeuropa er der flere kommuner, der har haft succes med at skabe innovationsdrevet vækst. Her er nogle eksempler:

1. Kalundborg Kommune: Kalundborg er hjemsted for Novo Nordisks største fabrik. Novo Nordisk er en global medicinalvirksomhed, og deres tilstedeværelse i Kalundborg har bidraget til kommunens høje vækst. I 2022 oplevede Kalundborg en bnp-vækst på 26,9%, hvilket var den højeste blandt danske kommuner.
2. Gladsaxe Kommune: Gladsaxe har også haft en imponerende vækst med en bnp-stigning på 26,4% i 2022. Kommunen har fokuseret på innovation og samarbejde med virksomheder og forskningsinstitutioner.
3. Hillerød Kommune: Hillerød har oplevet en bnp-vækst på 18,3%. Kommunen har investeret i sundheds- og life science-sektoren og har tiltrukket virksomheder og talenter inden for dette område.
4. Ballerup Kommune: Ballerup har også haft en betydelig vækst med en bnp-stigning på 17%. Kommunen har fokuseret på teknologi, forskning og udvikling.

Disse kommuner har formået at skabe et gunstigt miljø for innovation og erhvervsvækst, hvilket har gjort dem til foregangssteder i Danmark og Nordeuropa. Det er vigtigt at bemærke, at innovationsdrevet vækst ofte kræver samarbejde mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og det offentlige.

At reducere bureaukrati er afgørende for at skabe et mere effektivt og erhvervsvenligt miljø. Her er nogle forslag til at mindske bureaukrati:

1. Digitalisering: Overgang til digitale processer og selvbetjeningsløsninger kan reducere papirarbejde og manuelle opgaver. Automatisering af administrative procedurer gør det lettere for virksomheder og borgere at interagere med det offentlige.
2. Forenkling af regler og procedurer: Gennemgå eksisterende love, regler og procedurer for at identificere unødvendige kompleksiteter. Forenkling af lovgivning og administrative processer gør det lettere at navigere og overholde reglerne.
3. Én indgang: Opret en central indgang for virksomheder og borgere, hvor de kan få adgang til alle relevante tjenester og informationer. Dette reducerer behovet for at kontakte flere myndigheder.
4. Klare retningslinjer: Udsted klare og præcise retningslinjer for virksomheder og borgere. Dette minimerer tvetydighed og misforståelser.
5. Tidsfrister: Fastlæg realistiske tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling. Dette giver forudsigelighed og tillid til processen.
6. Dialog med erhvervslivet: Involver virksomheder i beslutningsprocessen. Hør deres synspunkter og oplevede udfordringer. Dette kan føre til mere målrettede løsninger.
7. Uddannelse og kompetenceudvikling: Uddan medarbejdere i offentlige institutioner i moderne arbejdsmetoder og teknologier. Dette øger effektiviteten og kvaliteten af ​​deres arbejde.

Husk, at reduktion af bureaukrati er en løbende proces, og det kræver samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og borgere.

1. Danmark: Danmark er kendt for at være et lille veladministeret land, omend der er bureaukrati. Landet har fokuseret på digitalisering, forenkling af regler og tidsfrister for sagsbehandling. Dette har gjort det lettere for virksomheder og borgere at interagere med myndighederne.
2. Singapore: Singapore har et af verdens mest erhvervsvenlige klimaer. Landet har investeret i digitalisering, automatisering og klare retningslinjer. Det har resulteret i en hurtig og effektiv sagsbehandlingstid for virksomheder og en minimal mængde bureaukrati.
3. Estland: Estland har været en pioner inden for e-governance. De har implementeret digitale ID’er, online tjenester og papirløse processer. Estland har reduceret bureaukrati og gjort det nemt for borgere og virksomheder at udføre administrative opgaver online.
4. New Zealand: New Zealand har gennemført omfattende reformer for at reducere bureaukrati. De har fokuseret på at forenkle regler, mindske papirarbejde og øge gennemsigtigheden. Resultatet er et mere effektivt og brugervenligt system.
5. Chile: Chile har arbejdet på at forbedre sit forretningsklima ved at reducere bureaukrati. De har indført digitale løsninger, klare retningslinjer og hurtigere sagsbehandling. Dette har tiltrukket investeringer og skabt et mere dynamisk erhvervsmiljø

Danmark har historisk set haft en stabil økonomi, men sammenlignet med nogle andre lande har vi oplevet lavere vækstrater. Her er nogle faktorer, der kan bidrage til dette:

1. Størrelse og åbenhed: Danmark er et relativt lille land med en åben økonomi. Vores eksport udgør en stor del af BNP, og vi er afhængige af den globale økonomi. Når verdensøkonomien stagnerer, kan det påvirke vores vækst.
2. Produktivitet: Selvom Danmark har en høj produktivitet, har vi oplevet en svag udvikling siden midten af 1990’erne. Produktivitetsstigninger er afgørende for langsigtet vækst, og der er behov for at fokusere på innovation, teknologi og uddannelse.
3. Demografi: Aldrende befolkning og lav fødselsrate kan påvirke arbejdsstyrken og produktiviteten. Det er vigtigt at investere i uddannelse og opkvalificering for at sikre en kompetent arbejdsstyrke.
4. Skattetryk og regulering: Danmark har et højt skattetryk og en omfattende regulering. Selvom dette finansierer vores velfærdssystem, kan det også hæmme iværksætteri og virksomhedsvækst. En afbalanceret tilgang er nødvendig.

Opskriften på succes inkluderer:

• Innovation og teknologi: Investering i forskning, udvikling og teknologi er afgørende for at øge produktiviteten og skabe nye muligheder.
• Uddannelse og livslang læring: Kontinuerlig uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken er nødvendig for at imødekomme fremtidens udfordringer.
• Erhvervsvenligt klima: Reduktion af bureaukrati, skabelse af gunstige rammer for virksomheder og støtte til iværksættere er vigtigt.
• Bæredygtighed og grøn omstilling: Fokus på grøn teknologi og bæredygtighed kan tiltrække investeringer og skabe vækst.
• Samspil mellem offentlig og privat sektor: Samarbejde mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og det offentlige er afgørende for at skabe en dynamisk økonomi.

Det er vigtigt at finde en balance mellem social retfærdighed, økonomisk vækst og bæredygtighed for at sikre Danmarks fremtidige succes.

Dette forudsætter stærkt lederskab og god forvaltning, hvilket igen er afhængig af veldesignet organisationer præget af både effeciens på mål og effektivtet i omgangen med borgerne. Så grundlæggende strukturer som performance kontrol, policy koordination og projektafdelingen skal selvfølgelig spille sammen.

Ifølge Marianna Mazzucato, en darling blandt flere regeringsinstitutioner, lider økonomien under fire dårligdomme: (1) financialisering af erhvervslivet på bekostning af produktion (2) Profitter skulle gå til at investere i forskning og udvikling, træning af arbejderne og kapital udstyr (3) der er klimaforandring som den lort på 220millioner som Kolding lige har lagt for at modvirke oversvømmelser minder os om (4) Styringsorganer fedtspiller i stedet for at lede.

Mariana Mazzucato’s “Mission Economy: A Moonshot Guide to Changing Capitalism” introducerer en visionær tilgang til økonomi og samfund. Lad os udforske styrkerne og svaghederne ved hendes “mission oriented” tilgang:

1. Styrker:
   • Mission Oriented Thinking: Mazzucato argumenterer for, at mission-orienteret tænkning er afgørende for at løse presserende økonomiske og sociale problemer, såsom miljønedbrydning, fattigdom, ulighed, sundhed og bæredygtighed
   • Offentlig-privat samarbejde: Hun fremhæver vigtigheden af samarbejde mellem offentlige og private sektorer for at opnå fælles mål og dele risici og belønninger .
   • Skift i statens rolle: Mazzucato opfordrer til, at stater går fra at være “långivere i sidste instans” til at blive “investorer i første instans”, der skaber visioner og mål for at lede økonomien mod en mere inklusiv og bæredygtig fremtid .

2. Svagheder:
   • Udfordringer med implementering: At omsætte mission-orienteret tænkning til praksis kræver omfattende ændringer i politik og praksis på tværs af sektorer .
   • Risiko for bureaukrati: For meget statslig indblanding kan føre til bureaukrati og ineffektivitet .
   • Modstand fra etablerede interesser: Ændringer i økonomisk tankegang møder ofte modstand fra eksisterende magtstrukturer og interesser .

Endelig skal staten i stedet for at forbedre forholdene for borgerene fokusere på at forbedre deres hverdag. She got a mission. Har Kolding ?

Mens Keynes havde ret i at argumentere for kontra-cyckliske regerings investeringer, hvad Mazzucatos mission-orientede politikker tilføjer er den nødvendige forstillingsevne til at bestemme hvor og hvordan der skal investeres, uagtet forretningscyklussen: (1) Penge er ikke alt i livet, men de gør tilværelsen lettere. (2) Et aktivt offentligt liv er sagen (3) Skabelsen af fællesskaber vha af the commons, (4) konstruktionen af en cirkulær økonomi der minimerer skrald, (5) finans’ indflydelse på lang tids finansiering af outcome baseret budgeterings proces, (6) tiltning af spillepladen mod en smart grøn transition er til gengæld alle tanker undfanget af en kvindes hjerne.

Eller rettere Mazzucato ønsker at redde økonomien fra sig selv, og har påvirket EU’s Horizon-forskningsprogrammet i ikke ubetydelig grad.

Selv da skal både problem-løsning og benchmarks/indikatorer anvendes, formål og tækning til at gøre en forskel. Og så skal der implementeres og evalueres. Det kræver et vis organisationelt design. Ingen mission accomplished uden velstrukturede og målrettet tilgange. Ej at forglemme er behovet for sikkerhed i tillæg til produktion, samspil med banker , bredt funderet vidensøkonomi og interaktion og dialog med borgerne. Det er ofte ude hos folket at løsningerne ligger.

Endelig er ledelse  en performance akt præget af formålstjenestelig handling, af sunde værdier, hjerte, relationer og selv-disciplin. Et formål forudætter lidenskab, værdier en vis adfærd, hjerte medfølelse, relationer at man har forbindelser og selv-disciplin en vis konsistens eller identitet. Det er således interessante tider.

Dette kan illustreres med en lille Århus-historie:

Hvorfor inviterede Århus aldrig Kolding til deres fester?

Fordi hver gang Århus prøvede at have det sjovt, ville Kolding altid tale om bæredygtig vækst!

Pointen er, hvis ikke Kolding Kommunne kan udvikle sig økonomisk, får vi heller ikke overbevist skeptikerne om og overvundet modstand i forvaltningen om at revitalisere havnen. Tingene hænger sammen.

En anden historie illustrere meget vel sammenhængen hvori problemet består:

Hvorfor er Århus så stolt af deres vidensøkonomi og økonomisk vækst?

Fordi hver gang de prøver at forklare det, siger kvinderne i byen, at de allerede vidste det.

Pointen er, at danske kvinder ved hvad de vil have og når de får det er de søde imod dig.

Kolding er imidlertid bagud på den grønne omstilling, på udvikling af havnen, på kvalitet i arkitekturen, på digital transformation, på innovation. Vi er blevet lovet et træbeplantningsprogram, inklusive på Snerlevej, grønne områder, urban art, styrkelse af miljøet langs åen og skulpturer i bybilledet.Intet er sket. Planstrategi2023 er nu vedtaget. Vi venter alle spændt på den nye bæredygtighedsstrategi , introduktion af økosystem planlægning balanceret med hensyntagen til menneskelige behov og samtænkning af strategier. Dette er distinkt fra årsberetningen, der samler op på årets aktiviteter, sammenholder performance kontrol versus borgertilfredshedsundersøgelser, diskuterer offentlig politik og effekterne af strategier og politiker samt redegører for byrådets konklusioner på, hvordan Kolding kommune bedst kan lukke hullerne i det bæredygtige samfund som led i en daglig magtpraksis. Der er rigtig mange borgere i Trekantsområdet, der ser op til Kolding og forventer at vi leder og trækker en større del af læsset i regionen, men Koldings muligheder for at påvirke Trekantsområdet positivt er afhængig af, at Trekantsområdet tænker mere strategisk. Og det kan nu engang kun ske ud af Kolding, fordi det er her Trekantområdets har til huse. I stedet spreder Kolding sin mug.

Hvordan ser styringslandskabet ud på statsligt, regionalt og kommunalt niveau?

https://innovationsfonden.dk/da

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=24085

https://www.saxo.com/dk/talent-intelligence_ben-hur-shlomo-ben-hur-kinley-nik-kinley-nik-kinley-shlomo-ben-hur_pdf_9781118640081

https://www.nationalbanken.dk/media/2yynhz4f/kvo1-2012-produktivitetsudvikling.pdf

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-12-04-syv-fakta-om-okonomien-i-dk-og-andre-lande-under-covid-19

https://marianamazzucato.com/books/mission-economy/

https://marianamazzucato.com

Koldings problem er, at den ikke har de fornødne teknologier, organisation og vision til at udvikle sig.

Organisatorisk har man nu sammenlagt by- og fællesskabsforvaltningen, en såkaldt whole-of-government tilgang inspireret af Nathalie Tocci, som har stået intellektuelt fader til den grønne pagt, som får damerne i kommunen til formeligt at dåne og drømme om evig magt og berømmelse.

Med hvad med Kolding ?

Kolding Kommunes vision er “Sammen designer vi livet”. Denne vision er et pejlemærke for fremtiden og skal sikre en klar og visionær retning for Kolding Kommune.

Design i hele Kolding Kommune er nærværende, kan ses og mærkes, og gør en forskel.

Der er flere projekter i Kolding Kommune, der relaterer sig til visionen såsom Hylkedalens udviklingsplan, Kolding bymidte, Kvarterhusdannelser, bylivsforum, Designguide, Marina City samt udvikling af Kolding havneområder. Der er Vision Park, som er et erhvervsområde med formel fokus på natur og bæredygtighed.

Værdierne: Borgercentreret, Inddragelse, Livskvalitet, Selvbestemmelse og Kvalitet.

Budgetstrategien 2023-26 flugter med visionen i form af at sætte økonomiske rammer, investere i velfærd, tværgående indsatser, økonomisk robusthed samt bæredygtige investeringer. Disse ele-menter i budgetstrategien flugter med Kolding Kommunes vision om at “Sammen designer vi livet”, ved at fokusere på samarbejde, design, bæredygtighed og velfærd.

Det virker bare ikke.

Hvad skyldes det ?

For Venstre forbliver frisind, det frie initaitiv og internationalt udsyn kerneværdier.

Må jeg foreslå, at man lægger på med enkelte greb:

For det første skal det granskes i hvilket omfang forvaltningen bidrager til vækst , og hvordan man kunne gøre mere og andet end blot at opbremse stigningstakten i udgifterne til velfærdsydelser og til bygge-og anlæg. Kirkens historiske og samtidige rolle i byen ved vi heller ikke for meget om. Visionen skal genopfriskes og missionen bør i øvrigt omformuleres. De sociale konflikter  i byen bør samtidigt gøres til genstand for analyse og belyses fordomsfrit og uden fnidder-fnadder.

For det andet kan man spørge sig , i hvilket omfang chefstrategen kan rumme så stor viden, at han også er respekteret bredt blandt folk, i byråddet og i forvaltningen. Design-skolen kan ofte lede til niche tænkning og kunstigt indsnævre  eget perspektiv og antager, at strategiprocessen modsvarer en konception. Dette er bare ikke altid tilfældet. Eller også har vi ikke fat i de rigtige nøglefaktorer og kompetencer, ledernes værdier er ikke nødvendigvis de rigtige og den sociale ansvarlighed fungerer ikke i praksis. Derudover er tidssvarende strategiprocesser karakteriseret ved nye organisatoriske former, der åbner nye muligheder og faldgruber og endnu er i sin vorden.

For det tredje bør Koldings næste transformationsfase nedbryde, afsløre og stille til skue uhellige  alliancer mellem hykleriske særlinge fascineret af snegleløb og proto-fascistiske fin de regne opportunister , arrogante og selvtjenende bureaukrater, hævngerrighed og misundelse , der søger at begrave uskyldige borgere i en arkaisk struktur for at dække over egne mangler og fejl, særinteresser, tunnelsyn , organisatorisk og kulturel utilpassethed samt forbryderiske instinkter. Dertil identificerer man syndebukke tilknyttet dobbetlsnedige menneskelig efterstræbning så at man kan bedre kan frame offret eller få ham til at inkriminere sig selv eller slette sporene af egne forbrydelser ved hjælp af ekstra-judicielle kneb og udenretlige greb efter magten. I stedet for at belønne dygtige og loyale borgere erklærer de ham fredløs og personforfølger ham. Den slags skader monarkiet og Kolding by og har store politiske, sociale og menneskelige omkostninger. Eller som politimester Abrahamsen åbent erkender: Jeg har mistet kontrollen med organisationen. Ja, volden udgår fra vores institutioner. Som Shakespeare siger i Hamlet: There is something rotten in the state of Denmark. Man boler og sætter børn ud. ODIN-ODIN-ODIN.

For det fjerde vil 2024 bæredygtighedsstrategien uværgeligt rejse spørgsmålet om en årsberetning, og anvendelsen af metrikker og handlings- og løsningsorienteret tilgange til byens problemer, dvs i hvilket omfang institutionerne skal redesignes og medarbejderstaben bearbejdes eller hvalpefedtet skæres væk. En mulig struktur for årsberetningen: (1) Aktivitetetsrapport (2) Performance kontrol vs borgertilfresheds-undersøgelser (3) Evaluering af offentlige poltikker og strategier og deres effekter (4) Byrådets konklusioner på hvilke handlinger der er  nødvendige for at nå i mål med det bæredygtige samfund og påny skabe vækst og fremgang i Kolding.

Sandelig siger jeg, at der er langt vej til at Kolding bliver til en dynamisk by og attraktiv arbejds-plads påny. Det er slet ikke sikkert bæredygtighed betaler sig på den korte til mellemlange bane. I øvrigt er EU ikke en one-size fits all. Så måske skulle man alligevel formulere en egentlig vækst-og investerings strategi i Koldings næste transformationsfase.

Vision https://www.kolding.dk/om-kommunen/designvisionen/sammen-designer-vi-livet/

Planer og projekter  https://www.kolding.dk/borger/planer-og-projekter

Som ætling af en dansk familie fra Egernfjord ligger det dansk-tyske samarbejde mig på sinde. Erindringen om den multinationale danske stat lever videre i min slægt, der har udviklet sig til en multikulturel patchwork familie. Jeg føler mig tilknyttet til regionen, til landet, dets mennesker.

Region Syddanmark har et aktivt og bredt dansk-tysk samarbejde i grænseregionen, som omfatter mange forskellige områder som klima, uddannelse, kultur, mobilitet og sundhed. Regionen er medlem af flere politiske netværk og organisationer, som fremmer det grænseoverskridende samarbejde, såsom Region Sønderjylland-Schleswig, String og Nordsøkommissionen. Regionen har også en samarbejdsaftale med delstaten Slesvig-Holsten, som blev fornyet i 2023 med en handlingsplan for 2023-24.

Region Syddanmarks analysearbejde om det dansk-tyske samarbejde i grænseregionen er et vigtigt redskab til at identificere de potentialer og udfordringer, som regionen har i forhold til grænseoverskridende arbejde, samt til at evaluere de resultater og effekter, som samarbejdet skaber. Analysen er baseret på et solidt vidensgrundlag, som inddrager forskellige kilder og metoder, såsom statistikker, rapporter, evalueringer, spørgeskemaer og interviews.

For at styrke analysearbejdet og det dansk-tyske samarbejde i grænseregionen foreslår jeg følgende elementer til en handlingsplan:

• Udvikle en fælles vision og strategi for det dansk-tyske samarbejde i grænseregionen i dialog med de relevante aktører fra begge sider af grænsen, såsom kommuner, erhvervsliv, udannelsesinstitutioner, civilsamfund og mindretal.
• Identificere de fælles temaer og prioriteter for det dansk-tyske samarbejde i grænseregionen, som afspejler regionens styrker, svagheder, muligheder og trusler, samt de fælles udfodringer og mål for bæredygtig udvikling.
• Etablere et fælles monitorerings- og evlueringsramme for det dansk-tyske samarbejde i grænseregionen, som kan måle de input, output, resultater og effekter af samarbejdet på forskellige niveauer og områder.
• Styrke kommunikationen og formidlingen af det dansk-tyske samarbejde i grænseregionen til de relevante målgrupper og interesenter, såsom borgere, medier, politikere og beslutningstagere.
• Øge kapaciteten og kompetencerne for det dansk-tyske samarbejde i grænseregionen gennem uddannelse, netværk, videndeling og erfaringsudveksling mellem de forskellige aktører fra begge sider af grænsen.

Der findes forskellige projekter, der kunne udmønte handlingsplanen:

• Et projekt om at udvikle og implementere en fælles grøn mobilitetsstrategi for den dansk-tyske region, som fremmer bæredygtige trnsportformer såsom cykling, elbiler og kollektiv trafik , Hydrogen-valley i Trekantsområdet, og en brint-dreven færge mellem Rømø-Sylt, som alle kan bidrage til at reducere Co2-udledningen og trængselen i grænseområdet.
• Et projekt om at etablere et dansk-tysk sundhedsnetværk, som styrker samarbejdet og videndelingen mellem sundhedsaktører fra begge sider af grænsen, såsom hospitaler, læger, sygeplejersker og patientforeninger, som forbedrer kvaliteten og tilgængeligheden af sundhedstilbud i grænseregionen.
• Et projekt om at skabe et dansk-tysk kulturhus i Flensborg, somm fungerer som et mødested og en platform for kulturel udveksling og dialog mellem borgere, kunstnere, foreninger og institutioner fra begge sider af grænsen,samt fremmer den kulturelle mangfoldighed og forståelse i grænselandet.
• Et projekt om at oprette et dansk-tysk udannelsescenter, som tilbyder udannnelses- og efteruddnnelsesmuligheder for unge og voksne fra begge sider af grænsen, såsom sprogkurser, erhvervsuddannelser, faglige kurser og studieophold, sam styrke de faglige og personlige kompetencer for det grænseoverskridende arbejdsmarked.

Af cigarkasser kan i flæng nævnes:

Interreg Deutschland-Danmark er et støtteprogram, som fremmer den videre udvikling af den dansk-tyske region. SARA er et dansk-tysk samarbejdsprojekt, som, som har til formål at styrke det grænseoverskridende samarbejde om FN’s verdensmål. Horizon Europa er EU’s nye forsknings- og innovationsprogram fra perioden 2021-2027. Programmet har et budget på ca. 900 milliarder kr. Og støtter forskellige typer af projekter indenfor tre søjler: fremragende videnskab, globale udfordringer, europæisk industriel konkurrencedygtighed og innovativ Europa.

Det skal sammenholdes med samarbejdet omkring Vadehavet, der strækker sig langs kysten af Danmark, Tyskland og Holland. Det er et hjemsted for mange forskellige arter af planter og dyr, og det er et vigtig raste-og yngeleområde for millioner af trækfugle. Vadehavet blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 2009. Vadehavet huser mange øer, der er et yndet turist- og sommerhusområde for beboerne i Region Syddanmark og fra Tyskland. I Fanøs folkemusik lever erindringen videre om hollandsk folkemusik, et levn fra tiden hvor udadvendte sømænd bragte verden hjem til Danmark og et vidnesbyrd på udvekslingen og samhørigheden langs Vesterhavet. Eller hvormed de lokale udtrykker sig som i Per Uhrbrand’s neo-traditionelle sønderhonninger Niels Præsts’ stykke.

De tre lande langs Vadehavet har siden 1978 arbejdet sammen om at beskytte Vadehavet i Det Trilaterale Vadehavssamarbejde. Landene samarbejder bla. om naturovervågning- og beskyttelse. Derudover er der også lokale initiativer, der fremmer fødevareproduktion, madkultur og turisme i området. Et eksempel er Vores Marsk, som er et fødevarehus med fokus på lokale producenter og råvarer, der reklamerer med ”at smage den særlige DNA, som findes ved Vadehavet – en kombina-tion af landet, vandet,luften, de levende væsener, historien og horisonten”.

Nogle af de huller og muligheder, der kan identificeres for at styrke denne forsømte dimension af Danmarks udenrigspolitik, er:

• At øge bevidstheden om Vadehavets værdi og betydning for både natur og menensker
• At styrke dialogen og samarbejdet mellem de forskellige aktører, der er involveret i Vadehavets forvaltning og udvikling
• At fremme bæredygtig udnyttelse af Vadehavets ressourcer og potentiale
• At bidrage til forksning og innovation indenfor Vadehavsrelaterede emner.
• At understøtte lokale initiativer, der skaber vækst og beskæftigelse i Vadehavsområdet.

Bevidstheden herom er den nødvendige indre betingelse, mens sindets evne til at påvirke omgivel-serne er den indre kraft der skal få os til at bryde fri fra inerti gennem handling. Begge dele er essentielle til at drive os frem mod vore mål og ønskelige resultater.

Nørrebronx – En Handlingsplan

1.
Opfør (1) Moderne politistation (2) Nyt multi
bibliotek med virksomhedsbix og KUA Center
(3) Grønne områder og beplantninger (4) Nyt Kultur- og Medborgerhus hvor
internationale arrangementer kan henlægges (5) Neo-Romersk Badeland.

2.
Sælg grundene ved Nørrebro Stations banelegeme
og byg nye rimelige kvalitetsbevidste boliger

3.
Formalisér uddannelseskrav til Immamer, der
ønsker at prædike i Danmark, og bliv foregangsland i EU. Udvis ISIS &
Salafist-Imammerne.

4.
Riv Mjølnerparken ned, og byg alternativt
forbilledligt byggeri i stedet. Inddrag borgerne i byplanlægningen.

5.
Luk Islamist-rederne i skolesektoren ned. Stil
krav til Folkeskolen, og sørg for at skoleledelse, lærerkræfter og skolernes
fysiske faciliteter er velfungerende.

6.
Vedtag forskningsprojekt om palæstinensere og
andre muslimers gentrificeringsstrategier i regi af EU’s forskningsprogram om
radikalisering o.a.

7.
Anvend Nørrebronx som prøvekanin for et program
under FN’s racisme-konvention: Vedtag projektportefølje indenfor alle tre
indsatsområder:

8.
Styrk politiets tilstedeværelse og stress
Hutterne og Salafisterne. Markér permanent
polititilstedeværelse med patruljering: Heste og Segways, Politi og P.E.T. samt
Massiv tilstedeværelse ved visse funktioner, indtil politistationen er opført
og der er faldet ro over kvarteret.

9.
Slå ned på hadefulde ytringer på sociale medier.

10.
Vedtag en Social Handlingsplan for området.

11.
Anvend Velfærdsvalg til at kortlægge borgernes
følelse af usikkerhed og sårbarhed, forventninger og behov.

12.
Styrk den Kriminalpræventive Indsats. Styrk SSP
og Familierådgivnings-funktioner.

13.
Få CPH til at gennemgå politikker for
Kvartérløft.

EU’s Dialogue with Religious Communities

Jewish Organisations

Follow-up on FRA’s report on discrimination and
hate-crimes against Jews: (1) Work
with the European Jewish Congress (EJC) and Israel, Member States and Raxen in
order to for-mulate a common EU strategy and action plans among Member States (2) Set EU money aside to living but
dwindling Jewish communities in Europe in danger of disappearing (3)
Propose EU-EJC-UNESCO Joint Projects on Jewish Heritage-sites in Europe.

http://fra.europa.eu/en/publication/2014/antisemitism-summary-overview-situation-european-union-2003-2013

http://bookshop.europa.eu/en/discrimination-and-hate-crime-against-jews-in-eu-member-states-pbTK0414439/?CatalogCategoryID=YEMKABstGrkAAAEjmYYY4e5K

Criticism: (1) Compilation of various legal
instruments > Normatisation (2)
Absence of EU Strategy (3) Inchoate
collection method (4) Administrative
set-up at MS-level undocu-mented, and if documented likely uneven without proper
attention given to actionable follow-up:

> EU Strategy & MS Action Plans:

> Enfopol –– Joint Investigation Team (JIT):
Anti-Semitism-Anti-Islamisation > < ECJ Counter-part- Israeli Counter-part
, Europol-Israel Unit ?

> Media Awareness Campaign > < EJC /Israeli counter-part: What is Anti-Semitism Manual
?

> Review of National Anti-Racism Coordinators: Interface UN-EU &
CERD-EU Centre for Xenophobia ?

Or in more crude terms: It makes
little sense to propound and integrate love of commu-nity, in return for the
departure of Europe’s Jews. EU needs to act decisively before it is too late –
notably in France, Hungary, Ukraine & Greece – the assistance of Enfopol
will be ne-cessary to ensure an effective clampdown. The cooptation of EJC into
policy has amelio-rated the knowledge data base – not led to an effective
policy.

Muslim Organisations

1.
Mull a common curricula for Member
State-recognised Immam-education . Expel fake, frail and low-quality Immams (+400), who refuses to lustrate. Ask
for a map of all mosques in EU, and locate those where could be an object of a
joint EU-MS Action Plan towards anti-radicalization ?

2.
Set funds aside towards a comparative
study on Secularisation and Islamisation patterns among diaspora Muslims in
Europa > EuroMesCo-Chicago
Divinity School-Kings College

3.
Mediterranean Research Project:
Mapping and Trend analysis of political Islamists in the Southern Mediterranean
countries > EuroMesCo-Aix-En-Provence-Issam Fares.

4.
Strengthen statistics on crime
patterns among Muslims in EU and Member States, without engaging in illicit ethnic
profiling, even as a barometer of the success of integration policies are hatched.
Consider meeting-series on integration policies and propose policies for re-duction
in crime rate among Muslim brethren in close dialogue with Muslim organizations
and Member State authorities. Consider strengthening dialogue with the JHA attachés
of the Mediterranean countries out of Bruxelles. Develop modules for EU
front-line police officers in order to sensitive them to racist attitudes out
of CEPOL ?

5.
The production of educational
material in Arab, Hebrew, Persian and Turkish languages of European cultural
icons, and vice-versa an anthology of those languages areas’ cultural
achievements in European languages in furtherance of the objectives of the Anna
Lindh-Foundation, which are an integral part of the Barcelona-process?

6.
JIT-Enfopol Task Force Anti-Semitism:
F-H-GR, UK-F-S,

1864

Jeg vil tro, at alle kan være enige om, at anden slesvigske
krig i sandhed er en af Europas mere skelsæt-tende borgerkrige, men hvilket
stof er en borgerkrig gjort af ? Indenfor politologien studerer man boger-krige
som et resultat af kalkulationer om international politik, økonomiske
interesser og militær-bureau-kratiske interesser, der krydser indenrigspolitisk
og udenrigspolitisk med hinanden. Dér , hvor tingene begynder at gå galt, er så
måden disse kalkulationer interagerer med faktorer af mere affektiv art:
historisk uretfærdighed ( undertrykkelse af landproletariatet – DF’s
kernevælgere) , identitet ( national identitet vs multinational identitet),
principper ( Wiener-kongressens ), usammenhængende racemæssige-kulturel
affinitet ( benægtelse af hertugdømmernes særstatus) , religiøse faktorer (
Monrads frenetiske stor-hedsvanvid) samt menneskelige fejl-kalkulationer ( troen på at man kunne omgøre læren af
Napoleons-krigene ved at hævde det nationalstatslige princip på bekostning af
den historiske erfaring om fordele ved ikke-integration af dem til statsfolket
tilhørende nationer). Den multinationale stat faldt, fordi nationalis-men
sejrede og med den vikinge-sindet. Den magt, som var investeret i embedet som
konseilpræsident var samtidigt tilbøjelig til at reproducere princippet om en
dynastisk helstat på en måde, som for aktører styrkede opfattelsen af
indenrigspolitisk konflikt og behovet for inkorporation, uagtet at der i
princippet var tale om en type af folkestyre, som var informeret af ønsket om
at overføre den enevældige konges magt til regeringen, mens
uafhængighedsbevægelserne i kongedømmerne selvsagt måtte tage notits og
reagerede på centralregeringens påvirkning og relative autonomi samt uvise
interventionen i hertugdømmernes anliggende og dermed svækkelse af deres
udsatte position.

1864 skildrer med stor filmisk skønhed dette samspil mellem
sund fornuft og affektive faktorer som en uafvendelig tragedie, men realiteten
var, at moderate røster advarede mod at provokere en treparts-krig mellem
gensidigt uforenelige irredentist- bevægelser, og i stedet fastholdte
moderation og historisk er-faring som rettesnor for regeringens
udenrigspolitik. Den multinationale stat faldt, fordi nationalismen sejrede i
en blodrus, som havde intet med demokrati at gøre. Det unge demokratiske
diktatur havde brug for en gal og idealistisk mand, som Monrad ulykkelig fri af
sin kærlighed men med ordet i sin magt, til at forføre vælgerne, så at
politikerne med deres skinnende ansigter og falske smil kunne skinne hyppe
deres interesser af personlig og økonomisk art – og Tyskland provokeres
hinsides perfektionen. Der skulle siden-hen dryppes malurt i bægeret, dér hvor (1)
Alliance-diplomati (2) Befæstning (3) Magt- og Velstandsdeling indenfor Riget
(4) Danish Light-politik ift.
hertugdømmerne havde været det rigtige svar i situationen. I stedet stak man
briterne og russerne fingeren, som havde garanteret den multinationale stat ved
Kieler-freden, og satte moderate folk som Buhl udenfor indflydelse.

Slesvig, Holsten & Lauenbourgs position var prekær og
ved at handle, som regeringen gjorde med Monrad i spidsen, forvandlede man
hertugdømmerne til en lus mellem to negle. Det rationelle svar herpå var at
tage over. Og det var hvad den velovervejet tyske magt gjorde. Dermed forenede
Bismarck Tyskland, da Dan-mark provokerede en etnisk krig, en krig som den
historiske erfaring tilråde Kongeriget at afholde sig fra og som den righoldige
indsigt i hertugdømmernes forhold og væksten i tysk magt på den ene side, og på
den anden side Danmarks internationale forpligtelser og geografiske situation fortalte
var det rigtige at gøre i situationen.

Det var i spejlet på dansk magtfuldkommenhed og de danske
eliters fejlkalkulationer, at hertugdømmerne vandt autonomi indenfor den tyske
stat, der ønskede sig at være mere dansk end Danmark frit. Tyskerne var nok
nationalt-sindende, men ikke revanchister, og det var for at debitere noget af
danskernes vanvid på egen konto, at grænsen blev flyttet til Ejderen. Overmod
var der nok tale om, men først og fremmest dumhed fra dansk side. Og så sidder
røven jo i salten vand. Og det skal den jo.

Er vi blevet klogere ?

Christian ILCUS

October 2014

ODENSE

–
En
by med muligheder

1. Sektorale
handlingsplaner.

Socialforvaltning:
Resultatløn, Afskaffelse af socialformidler-funktionen samt lukning af
Vindegade-afdelingen. Velfærds-valg.

Erhvervsforvaltningen: Handelshøjskole
på Vesterport, Center for Etnisk Erhvervsfremme i Vollsmose, Micro-Virk-somheds-laboratorium
på Work-in-Denmark, Sammenlægning af Odense Erhverv & Entreprenørselskabet, EU
Globalise-ringspulje-projekt, Tietgens Blvd.-markedsføringsplan, Sig-nage Aktionsplan. Resultatkontrakt: Udvikling
Fyn. Regionen: Anvendelse af Innovationsindicier, Videns-metrik & Report
Charts.

Kulturafdelingen:
Carl
Nielsen-festivalen, Brandts Klædefa-brik & Indre Havn Museum: Come on-strategi.

Teknik
& Miljø: Budgetoverslag og finansierings-plan:
Skole-renovering, Kloak- og Vej-renovering, Grøn Korridor Strategi ( Alléer, parker , beplantninger og Åbning af Odense
Å: Papir-fabrikken-Hunderup, Gas-grunden, Kulturbotanisk Have samt Stavis Å:
Vollsmose og Næsbyhoved > Miljøministeriet).

Nyt Energi Affaldssorterings-anlæg
Søhus > Bæredygtig offentlig transport på ringvejene – Proterra ?

Kvatérløft-projekter: Udsatte områder.

Fyns-værftet: Afviklingsplan2030.

Lov
& Orden: (1) 15%
reduktion i personfarlig kriminalitet over fire år. (2) X0,5 reduktion i
kriminalitet begået af non-dk (3) Øget og varierede tryghedspatruljering.

2. Lokalplan Indre By & Havn >
Investeringsselskab Indre havn: Performing
Arts Center, Sprogmuseum, Hovedbibliotek & Storms Pakhus. Arkitekt-team:
Piano-Ingelsk-Eliasson ?

3. Multi-Funktionelle Biblioteker
af gode europæisk-nordiske arkitekter à €10m i forstæderne: Skibhus, Korup,
Dyrup-Bel-linge, Søhus-Næsby og Fraugde-Højby.

4. Økonomisk Udviklingsplan i
regi af Bystrategisk Stab, Udvikling Fyn og City-foreningerne. E-Government
Strategi inkl.

5. Toparkitekt på Nyt OUH .
Regionen.

6. Eksekutiv-styringsmodel
og Enhedsforvaltning i stedet for
mellem-administrativ forvaltningsmodel.

7. SDU: fra Center til Universitet:
Strategi. Lukning af Slagelse-afdelingen.

8. Udviklingsprojekt:
OUH-området ( Indre Havn-selskabet ?).

9. Fra
stor By til Storby: Identificér storbys
funktioner. Ud-peg byggegrunde: JBC Ostegrunden, SDU-Rosengården,
Søhus-Søby etc. Lav en finansieringsplan.

10. Mayor’s Convenant:Events, Initiativer og In-puts.

11.
Lokalplan Stige Ø & Odense Å: Danske
arkitekter.

12.
1
milliard Spritny Banegård ret frem for Jernbanegade. Studie af
reetablering af Nordøst-banen: Driften sendes ud i licitation. Tunnelen
videreføres ved stibro mens Genudviklings-projekt på OBC gennemføres og
byggeriet står på.

13.
Kvartérløft, Udflytning & Nedrivning:
Vollsmose.

14.
Ny Lillebæltsbro:

Læring: Auckland & Duisburg, Liverpool &
Birmingham.

Christian ILCUS director@ilcus.eu

Beretning om Christiania-visitten af Folketingets Retsudvalg

Der er fire ting i denne sag, der skurer. For det første er
der det principielle: Der er løjet overfor Folke-tinget, og der har ingen
saglig god grund været hertil. For det andet er der det tjenestelige aspekt:
Højtstå-ende embedsmænd medvirker til at videregive forkerte oplysninger. Dette
skal påtales og have
tjenestelige konsekvenser. Dette er ikke sket. Medarbejderne er sendt hjem med
løn, dvs. på arbejdsferie. For det tredje er der det processuelle: Justitsministeriets
departement æder råt, hvad der kommer fra P.E.T., uden at stille spørgsmålstegn
hverken ved sagens substans eller lede ministeriet, som sig bør og hør, ved at
give ministeren den betjening han beder om og som han har brug for, ja man
dramatiserer indholdet af PET’s trussels-billede – hinsides perfektionen – og
leger ministeren.

Dommerne lægger imidlertid i sin beretning vægt på
embedsmænds sandhedspligt i det konkrete tilfælde, uden nærmere at forholde sig
til Ministeransvarlighedslovens § 5, stk.2’s regler om vildledende oplysning-er.
Dommerne konstaterer, at embedsmændene ikke ifalder tjenestelig påtale i
Forvaltningslovens for-stand, al den stund de ikke har modsat sig samarbejde på
vildledende vis i den gode sags tjeneste. Det skal sammenholdes med, at der ikke blot er tale om ufine metoder,
undfanget af ministeren ved at inddrage en embedsmand, som regeringen synes er
en snob, og at man opfinder en dækhistorie. Forklaringerne fra fuldmægtigene
nede i systemet, som har det operative ansvar, er ikke inddraget i nærmere
omfang. Dom-merne noterer sig, at Bastrup er sværget ind. Man lægger i den
forbindelse vægt på, at der er draget en politisk konsekvens og omtaler kort,
hvad spillereglerne er. Herefter lægger dommerne vægt på, at der er tale om en
”særlig situation”.

Præmissen om, at PET ikke ved, hvad de må og ikke må, og
hvordan man foretager kildebeskyttelse i den anledning, er noget vås. Det er en
nem udvej, og en domstol ville normalt nå frem til, at der bliver givet en
tjenestelig påtale, når fejl forplanter sig i systemet, og der bliver
videregivet forkerte oplysninger, opfundet dæk-historie samt taget tvivlsomme
metoder i brug i denne temmelig trivielle sag, som handler om , at PET skønnede,
at besøget vil blive brugt som påskud til at piske en stemning op i kontekst
med de tilstundende forhandlinger om Stadens fremtidige ejerforhold; en
stemning som mulige forretningsalliancer og samar-bejdspartnere på Staden så
kunne forenes omkring og danne en stadig , hårdere kriminel kerne og på den vis
gøre politiets arbejde endnu vanskeligere, end det i forvejen er. Jo -der
bliver oprettet en notits, som der bliver pyntet på, og pynten leder til både
ministeren og pet-chefens fald. Der bliver også lavet en Rei-man, sammen med
Reiman af medarbejder Bülow. Inspirationen hertil kommer fra det spejl, som Fru
Axel-sson har med sig på arbejde, idet retten noterer sig departementets
erkendelse af, at ”man ikke skal give en vildledende begrundelse, når man ikke
kan give den reele begrundelse”. Det er et interessant udgangs-punkt, som
tillader dommerne at se bort fra , at der er tale on en rutinemæssig
trusselsvurdering anvendt i forbindelse med et planlagt besøg, idet retten
opstiller den tommelfingerregel at medvirker embedsmænd-ene til at konstruere
en hvid løgn, som tjener et godt formål, så er det stadigvæk en løgn, som de imidlertid
ikke ifalder ansvar for, mens Ministeransvarlighedslovens § 5, stk.2 altid
gælder, og lige så det politiske an-svar. Men en domstol skal kunne argumentere
sagligt, politisk og folkeligt korrekt, og det er ikke altid no-gen nem opgave.
Ministeren ville være gået fri ved en domstol, synes forhørsledelsen at mene. Måske
har der ligefrem udviklet sig lidt for meget af en professionel lynch-stemning
i Folketinget. Politikerne er til gen-gæld overbeviste om, at det er for galt,
at ministeren alene bærer ansvaret, mens aktiv værgning er forud-sætningen for
at statuere et retligt ansvar på embedsmands-niveau. Der er ingen tvivl om, at
generelt og konkret, at der er tale om en kvalificering af både medvirkeansvaret
og af sandhedspligten.

Der er for det tredje det ledelsesmæssige aspekt. Det
vedrører forholdet mellem Rigspolitiet og PET, re-spektive den brug af
ikke-sager hvormed man ekspederer dygtige men ubehagelige chefer ud i mørket
som tak-for-sidst for en tidligere
forulempning, som PET’s uhæmmede , hemmelighedsfulde og socio-patiske medarbejdere
fra tid til anden afstedkommer. Måske er pet ved at udvikle sig til en
stat-i-staten i et om-fang, så at departementets ledelse end ikke kan forholde
sig kritisk til hvad den kommer med og samtidigt samarbejde med Folketinget på
passende vis. Der er mange
institutionelle spil i det justitsministerielle sy-stem, og domstolen prøver
ikke at lægge skjul herpå. Kapacitets- og ressourcepåskud er legion i systemet.

For det fjerde er der det politiske aspekt ved sagen ,
nemlig kontrollen med efterretningstjenesten og ind-skrænkningen af dens
beføjelser. De embedsmænd, som fandt på manøvren med Wendell-Pedersen-rapporten
i anledning af behovet for en mindre forflytning af retsudvalgets møde på
Staden, for at undgå stillingtagen til disse kildne emner, bør og skal efter
min opfattelse omgående afskediges fra Justitsmini-steriet. Det gælder chefen
for Politiafdelingen, Bülow, som ikke er sin stilling voksen, Carsten Madsen,
som mangler ydmyghed, samt ophavsmanden til den kreative manøvre for at dække
over systemets inerti, indolens samt kontrol-mani med borgerne. Det samme
gælder for Reiman, der er blevet sparket opad og udad i forbindelse med sin
medvirken til pudsigt nok at forhindre en vis svækkelse af PET. Axelsson vil måske
hellere være den første kvindelige præsident for ØL. Det tjener forhørsledelsen
til ære, at det lykkes den at få dette ud mellem benene, uagtet dens problemer
med den rationelle logik, at her er der altså behov for politisk ledelse og et
magtord. Og regeringen har sådan set også taget affære på chef-niveau i PET,
som imidlertid kun i beskedent omfang har gjort noget forkert i denne sag. Forhørsledelsen
vil sikkert benægte, at noget sådan kunne foregår, men kan også være
disillusionerede over justitsministeriets de-partement og bevidst
tilbageholdende for ikke at træde de politiske beslutningstagere i beddene, da
der strengt jo nu er netop er tale om en personale-sag, og en personalesag for
meget. Givet at Jakob Scharf er on the
record for at have tilkendegivet, at han ønsker en styrkelse af
Kontroludvalget, og forhørsledelsen stiller spørgsmålstegn ved om hans
forflytning nu også udelukkende skyldes samarbejdsklimaet ude i Bud-dinge, er
dette aspekt ved sagen, selvfølgelig noget, som må invitere til
eftertanke. Udestående er hvad der
egentligt motiverer Morten Bødskov til at gå til Statsministeriet, efter at
Retsudvalgets besøg – som forventet en non-event – er
afviklet i øvrigt på en dag, hvor embedsmands-apparatet er sikre på at rets-udvalget
så vil være velvilligt indstillet overfor bureaukratiets afledningsmanøvre og vice-versa ?

Det juridiske aspekt ved sagen vedrører, at embedsmandsapparatet
antageligt medvirker til, at Morten Bødskov videregiver forkerte oplysninger
til Folketinget ved at opfinde en dæk-historie på sit systems veg-ne, som
imidlertid gå fri, fordi dommerne finder et til lejligheden bekvem forklaring
på, hvorfor og hvornår ”sandhedspligten” kan fraviges, fordi det er i embedsmandsapparatets
institutionelle interesse at gøre dette. Denne tilgang har regeringen klogeligt
valgt at se bort fra, idet den har gjort det klart, at nødløgne er en farlig kurs i et demokrati, og en praksis, som ikke
vil blive fulgt af regeringen. Det underlæggende pro-blem er kontrollen med efterretningstjenestens
arbejde, forstået i dets rette kontekst, lader forhørsledel-sen forstå. Vi
befinder os med andre ord på antydningens plan, hvor der er frit løb for og
muligheder for at foretage associeringer, og hvis egentlige sigte dels er
knyttet til behovet for politisk lederskab dels en opfor-dring om at fokusere på
det væsentlige.

Det overordnede indtryk af beretningen er, at dommerne
anlægger en udelukkende sindelagsetisk betragt-ning, i stedet for en
sindelagsetisk og konsekvensetisk
betragtning, at man undlader at forholde sig til, hvo-for der ikke bliver stillet
spørgsmålstegn ved ” tjenestens”
vurderinger og dens greb efter magten, og at der ikke er noget at udsætte på
embedsmændene, fordi de har været kreative i den gode sags tjeneste, alt-imens
det er kommet frem, at der er problemer med kvaliteten i rekrutteringen hos
PET. Dommerne vid-eregiver nærmest ukritisk den udbredte holdning, at en klog
minister er en minister, som ikke stiller spørgs-målstegn til, hvad PET går og
laver, altimens samarbejdsproblemerne mellem Rigspolitiet og PET ikke nærmere
berøres. Der er for så vidt nu tale om en sag om en sag med ringe –politimæssig
og retlig – substans, og det forhold, at Danmark ville blive til grin udgør
antageligt et ekstra incitament for forhørs-ledelsen til blot at antyde, hvor
problemerne kunne ligge. Embedsmændene har travlt. Dommerne har andre sager.

Anna – Jeg knepper , din mor!

Case closed ?

Ikke helt.

For det første må justitsminister Karen Hækkerup tage
stilling til, hvordan de to statspolitiske projekter – afskaffelse af EU-forbeholdene og
grundlovsreform – mon bedst tilrettelægges politisk og af ministeriet.
Lovafdelingen kunne i mellemtiden blive styrket – gerne i form af et
borgerrettighedskontor. For det andet er der det personalemæssige aspekt, idet
ministeren må tage stilling til, om de pågældende medarbejdere skal vende
tilbage til deres gamle stillinger eller anvises anden funktion. Det skal ske
under skyldig hensyn-tagen til konsekvenserne af de to embedsmænds handlinger,
sammenholdt med behovet for at sende et signal nedigennem systemet om, at
kombinationen af slendrian, skidt ministerbetjening samt gradbøjning af
spillereglerne mellem Folketinget og forvaltningen ikke er vejen frem i
karrieremæssig henseende. Ret-ten har en
holdning hertil, ministeren måske en anden. I begge tilfælde kan det politiske
lederskab ikke overlades til Folketingets medlemmer, da der ikke er nogen
stemmer i den slags retspolitiske emner – i modsætning til Christiania-spørgsmålet,
hvor der imidlertid også mangler en gennemtænkt politik fra regeringens side.
Hasteforespørgselen om beretningen bekræfter dette.

For det tredje skal der tages stilling til, hvordan de
enkelte dele af justitsministeriet bedst kan bidrage til helheden og hvilke
aktiver der skal opdyrkes og hvilke uvaner der skal neddæmpes. For domstolenes
ved-kommende skal individet skal i centrum – menneskerettighederne – fagligt
engagement og ledelse samt ræsonnerede domme. For politiets vedkommende kunne
et dygtigt, effektivt hard nosed professionelt politi, der beskytter demokratiet
mod ekstremisme og bidrager til effektiv Kriminalitetsbekæmpelse, samt med den
efterretningsmæssige vinkel på relevante problemstillinger være velkommen. Rigspolitichefens
beretning bør være en anledning for politikerne til at drøfte overordnede
prioriteter i kriminalitetsbe-kæmpelsen og politidoktriner med dertil hørende
diversificerede patruljering og tryghedsskabelse. Der er politiets byggebudget,
hvor der er brug for helt andre åbne og tilgængelige fysiske rammer end i dag. For
Kriminalforsorgens vedkommende gælder velsagtens et humant system, som oppebærer
demokratiets værdier, god behandling og fornuftig udslusning, mens departementet
gerne må være en kende mere reguleringspolitisk koalitionære aktivister på
europæisk og dansk plan. For det fjerde skal Kontroludvalget styrkes og
rekrutteringsarbejdet indenfor Justitsvæsenets område gennemgås med tættekam, så
at de utilpassende dele af apparatet sies fra, magtmisbruget stoppes og den
indoeuropæiske policing af den økonomiske politik overlades til arbejdsmarkedets
parter.

For det femte skal der gøres fundamentalt op med
lederkulturen i Justitsministeriet, der i forskelligt omfang er præget af
professionelt rygklapperi og kontorpolitik uden ende. Dette kan komme mange
mennesker til gode. Det er slet ikke sikkert, at udrensningen på chefgangen i
PET er tilstrækkelig, selvom den sender et signal, man forstår i systemet. For
det sjette må spørgelysten fra Folketingsmedlemmerne enten begrænses eller
omlægges. For det syvende trænger en forespørgselsdebat sig på om PET’s
beføjelser under TER2-pakken i forbindelse med styrkelsen af kontroludvalget.
Det skal ske i bredt samarbejde med Folketingets partier og retsudvalget, og
initiativet til denne øvelse tilhører den til enhver tid siddende
justitsminister, som i modsætning til sin forgænger gør klogt i at skille skæg
fra snot, så at embedsmandsværket ikke frem-over tilrettelægger et forløb, der
udleverer ministeren til Folketinget og fælder ministeren i navnet på en
overmåde malplacerede konsensus-søgende bureaukratisk politik, iklædt slædeharnisk
med en invitation til indoeuropæisk hulahop-ring i armen og med fejhedens maske
på. Måske skal Domstolsstyrelsen helt fjer-nes fra Justitsministeriet, indtil
der er ryddet helt op i politiets rækker, og den nødvendige respekt og balan-ce
mellem på den ene side reststat og demokrati, og på den anden side stat og
borger er genindført og respekteres af alle parter i det justitsministerielle
system. Vi lever endnu ikke i en
autoritær politistat!

Jeg vil nu vende mig mod det europæiske. Med hensyn til Europol vil jeg skitsere et kompromis
som følger: (1) Europols joined-up organisation fastholdes (2) Europols analytiske kapacitet og servicering
af Kommis-sionspræsidenten styrkes (3)
TE-sat-øvelsen med parlamentet styrkes i statistisk henseende, så at der le-veres
både en trendanalyse og information, som tillader parlamentarikerne reelt at
udøve indflydelse på prioriteringen af RIA-midlerne vedr. kriminalitetsbekæmpelsen
og dens indsatsområder, som kan variere geografisk indenfor EU & MS (4) Indsættelsen og brugen af de fælles
efterforskningshold (JIT) skal gøres mere smidig og mere operationelle i
forbindelse med grænseoverskridende kriminalitet og omkostningerne for
deltagelse heri skal både reduceres og deles mere ligeligt (5) Enfopol opnår status af rådgivende
organ i forhold til justits/indenrigskommissæren, og mødes regelmæssigt evt.
under forsæde af Europol i enten Haag eller Bruxelles (6) CEPOL styrkes i forhold til de ansatte i medlemsstaternes
efterretningstjeneste o.a. i form af obligatoriske 6-ugers moduler (7) Forskningsmiljøet indenfor
Efterretninger og Krimnologi styrkes på
udvalgte uddannelses- og forskningsinstitutioner.

På dette grundlag fremsætter EU-Kommissionen forslag til at
smidiggøre Europols samarbejdsflader med de enkelte politikredse og
tilvejebringer betingelserne for den bedst mulige infrastruktur vedr.
varetagelsen af sit ansvar under solidaritetsklausulen, herunder gennem
centralt indsatsberedskab og brug af robottek-nologi på den ene side, og på den
anden side drager Kommissionen omsorg for at styrke repræsentationen af EU i
internationale politifaglige dialoger og europæiske politifora og sørger lige
så for at produktionen af Europol Lande-rapporter sker i tæt samarbejde med
EEAS.

Med hensyn til Europol-konventionens inkorporering i
traktaterne kan der tages stilling hertil, når spørgs-målet rejser sig eller
også kunne Europol gøres til et agentur i henhold til EU’s fælles tilgang til
agenturer..

ILCUS

MAJ 2014

Hellig Allegori – En Billedeanalyse

Maleriet er malet af Giovanni Bellini

Formentlig produceret i Venedig, hvor
Bellini var Hofmaler. Maleriet er fra 1505 ( malet over en længere årrække).

Med hvilken teknik?

Der er anvendt liniært perspektiv med skalering. Der indgår to horisontal akser i maleriet. Den ene ved bredden, den anden fra trappen tværsover . Maleriet er optegnet, og er malet med olie.

Det måler 73 x119.

Billedets motiv:

Maleriet heder Hellig
Allegori.

Det er malet af Giovanni Bellini, hofmaler i Venedig og en
af Titians undervisere. Hellig Allegori er et hans mere komplekse malerier. Maleriet gælder som et af hans vigtigste. Der er puttier, Jomfru Maria og
Sankt Peter i okkerfarvede dragt.

Der er to perspektiviske akser i maleriet. Den ene går fra
Jomfru Maria i profil til den ældre og yngre herre i maleriet til højre, som
forestiller henholdsvis den hellige martyr Sebastian ( det kan vi se på pilene
i knæ og bryst), og Job, som vi kender fra Det gamle testamente som den fromme
rigmand fra Edomitternes rige, hvor der lå en by der hed Outs. I forgrundens
midte vil jeg råde til, at vi ser fire puttier omkring et træ i en mesopo-tamansk
kar eller skål. Drengen på puden må være Jesus-barnet. Placeringen af Jesus på jorden etablerer på engang et mikro-kosmos og en forbindelse mellem jorden og folket under kirkens beskyttelse. Kirke og Nyt Liv.

Omkring Jomfru Maria er der to kvinder, hvoraf den ene repræsenterer
Dyden, efter klassisk romersk forbillede, den anden kvinde i en sort guldrandede
dragt kan være en israelitisk kvinde – modellen er fra Veneto. Perspektivisk står hun i
kontrast til den arabiske videnskabsmand, farvemæssigt spiller hun sammen med karret. Træet repræ-senter kosmos, livet, visdommen. Dermed er antydet på engang en initiationsrite og ved træet en rytmisk fornyelse af liv. Heraf balkonen. Og træet har båret frugt. Spisningen heraf giver adgang til det absolutte. Kvinden som livgiver og forløser efter devisen:Krop-Hjem-Cosmos.

I det omfang der
er tale om et hebræisk ordspil Outs-Etsa-At,
altså By-Rådgiver-Træ, er Bellini i øvrigt tilstede i Job. Bellini var
vidne til store forandringer i sin tid, og nu hvor hans liv går på hæld,
tilsiger måske hans visdom ham, at muligheden for at blive forlenet med
udødelighed i en anden verden er gennem sine elever. Samspillet mellem figurerne tillader os samtidigt at spørge, om Bellini antyder en kvindelig emancipation ved faderen fra moderen. Bygningen mellem klosteret og borgen repræsenterer et tilhørsforhold, formentlig en kunstnerisk workshop: Venedig-skolen.

Araberne spillede en central rolle både som forvalter og
videreudvikler af den antikke arv og som fortolker af den latinske mentalitet. Det var arabiske videnskabsmænd, som opfandt panteismen og deres forkærlighed for lyset og ekstatsen i Middelalderen – forudsætningen for samspillet mellem farve og lys, som skulle optage europæisk malerkunst i århunderer sidenhen. Det er også fra araberne, at forestillingen om porte og broer som overgangsriter kom ind i Europa.

Udenfor balustraden står Sankt Peter i okkergul
dragt læne sig over rækværket og bede for Jesus-barnet. Paulus , det er ham
med sværdet i purpurfarvet dragt. Som en af den apostoliske kirkes fædre har
han sagt, at vi skal bekæmpe himlens onde ånder og himmelstormerne. Et andet sted siges det: Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv.

Optisk set flugter
Jesus-barnet med klosteret og borgen, hvor landskabet forsvinder ud i horizonten, og himmelhvælvet. I midtergrunden ses to klipper, som giver maleriet kompositorisk
stabilitet og en klosterby med to munke hhv. nonner samt en
herre med et æsel. Æslet er symbol på beslutsomhed og trofasthed. Klostrene spillede en stor rolle fra senantikken af og langt
ind i Middelalderen ved udbredelsen af latinsk kultur i Europa. Middelalderens æstetiske vision var i øvrigt orienterede mod moralsk
harmoni og metafysisk udstråling indenfor en teologisk ramme, hvor
figurative repræsentationer er undtagelsen og overnaturlige væsener
bebor naturen – malerier tolkes i overført betydning ( Umberto Eco. Art et beauté dans l’esthétique médievale ).

Vandet i
mellemgrunden så karakteristisk for Venedig , dets opbygning og
velstand, repræsenterer opløsningen af former og nyt liv, nyt menneske. Dets ‘mettalliske spejlhed’ binder på engang maleriets forskellige dele sammen, og er med til at give maleriet et kontemplativt præg.

Kigger vi videre ind i billedet og udad mod højre ser vi en
ø, de lykkeliges ø, hvor der er en kirkefader, som er på vej ned af en trappe på vej hen imod os, og en ungersvend
i en hule. Denne del af maleriet repræ-senterer godt og nok Øst-kirken, som gav
Romerkirken sin liturgi og salmer. Missionen nåede til både Kina og Indien. Hulen fremhæver det meditative præg ved filosofien, som for Platon var selve tanken bag filosofi: at realisere sit guddommelige selv ved at praktisere Dyden. Fra tid til anden. Af forskellige årsager skulle filosofien ikke blive Europas mest dybsindige disciplin, men lighederne mellem Platons lære og Upanishaderne blev noteret, altimens man tilpassede sig og sidenhen integrerede dens strukturer af årsager, som hverken havde med loven eller religion at gøre. Meningen med øen er med andre ord en opfordring til at genetablere en verden i harmoni med sig selv. Så her er allegoriens evne til at kaste lys over universet og dets muligheder måske klarest illustrere- mørke-lys. Renæssancens gennembrud er nemlig betingede af det samtidige gennembrud i forholdet mellem
filosofi og teologi, der på
udmærket vis er formulerede af Pico Della Mirandolla: “Falsafah
tilskynder
os til at hellige os det allerede erkendte gode, mens teologien ikke
blot opfordrer os til til at bevare vor menneskelige integritet og
værdighed, men også i en hellig kappestrid med de goddommelige væsener
at forvandle os fra jordiske mennesker til himmelske mennesker” ( Picco
della Mirandola).

Denne tidlige formulering af en kristen humanisme skulle sidenhen
blive undermineret af kirkelige institutioner, som bla. ved hjælp af
uddrivelsesmyten – et andet yndet motiv i Rennæssancen – søgte at
underkaste mennesket Gud. Og dermed bære til Revolutionens bål. Kunst
blev dermed et middel til erkendelse: Hvad er et menneske ?

Farvemæssigt
spiller ungersvenden sammen med og balancerer
Paulus, som Cayenne supplerer Paprika. Budskabet er: Ingen kistendom, uden dyder. Men en hule er altså kun en hule – navnligt når der gror mos på klippekanten. Der er en Kentaur i lettere udhvisket form, et hint til antikkens rolle for Rennæssancens løsrivelse fra Middelalderen.

Pointen er, at nu hvor Byzans endegyldigt er erobreret, er det
væsentligt både at respektere overleveringen og at tilegne sig denne arv i stedet for at vente på andre Guder, som ikke er i stand til at føre dets ideer og tanker ud i livet.

I farveholdning er der tale om lukkede og varme farver i
forgrunden og åbne og balanceret blå-grønne i baggrunden. Og det er på
den måde, at marmor bliver til kød, og det inanimerede til liv.

Det er et fantastisk smukt og virkningsfuldt og helt igennem
gennemarbejdet maleri.

Fortolkning:

Billedets hensigt er at sakralisere en ny tid med
udgangspunkt i en kunsterisk og politisk alliance mellem Firenze og Venedig, støttet af Den Romerske Kirke, i hvis have Bellini har plantet et træ. Måske udtrykker maleriet ligefrem en tidlig længsel efter foreningen
af Italien – Risorgimento .

Det er udtrykt dobbelt-tydigt dels i form af en ekstase og dermed sjælens rejse til borgen dels metafysisk ved overgangen til en ny og anden måde at være på. Adgangen til denne kosmiske liturgi og dermed til en kristendom i pagt med naturen er gennem balustradens dør.

Perspektivering:

Bellini er bestemt ikke fremmede for at fortælle historie og
har erfaringer med komposi-tioner, hvor dramatiske close-ups indgår. Hans maleri
Jesu præsentation i templet er således ofte sammenlignet med Mantegnas maleri
med samme titel. Overgangen fra Byzantinsk kirkemaleri til Venedig-skolen er
her meget tydelig. Og det samme er Bellinis fine sans for farvesammensætning. For Renæssancen var ikke bleg for at sætte ægte farver, hvor Byzans
ønskede bladguld, lys hvor andre ønskede sig mørke, og at placere
maleriet over arkitekturen – altsammen rekonstitueret og dertil
underordnet et liniært perspektiv, så at ‘materialet blev bragt under et
strukturelt system, hvor det optiske har forrang over det taktile’.

Bellini har lavet en del altarudsmykninger i Venedig,
herunder i Sankt Job’s kirke, hvor netop Sebastian og Job indgår. Dengang
handlede det om transfigurationen gennem troen. Her i maleriet er tingene
arrangeret, således at det ikke mindre
ambitiøst handler om nygrundlæggelsen af Rom ved Romerrigets endegyldige
sammenbrud og overgivelse til tyrkerne.

Det sættes i relief af
Kentauren, som tillige indgår i et maleri af Botticcelli’s Minerva og Kentaueren (1484). Denne
inter-tekstuelle reference er både en hyldest til en af Rennæssancens helt
afgørende malere, og et signal om, at overgangen fra Byzans til Renæssancen nu
er vel overstået.

Det vides, at maleriet Hellig Allegori har været ejet af
Batolomeo della Nave, som også købte Giorgiones De tre Filosoffer (1508) . Giorgione var også elev på Venedigs kunst-skole. I dette maleri ses tre intelektuelle i forgrunden. Yderst til højre er der en arabisk astronom. I midten en jødisk intellektuel. Om jødiske intellektuelle ved vi, at de på afgørende vis bidrog til
frigørelsen fra Middelalderenss feudale samfunds-strukturer og voldelige
internationale relationer med dens forestillinger om republikansk
eksklusivisme og fællesskab. Renæssance-mennesket sidder med ryggen mod disse to, og skuer dels mod grotten, som dog er overbehængt med vebend dels har blikker rettet mod horisonten, hvor en by i en skov anes. Det er vel et udtryk for Renæssancens militante sækularisme, mens man har vendt overleveringen ryggen, hvis ikke ganske har underkendt den. Måske har Kunsten ligefrem underkastet Naturen.

Forholdet mellem kunst og natur spillede en central rolle i kunsteorien i Renæssancen – teoretisk som praktisk. Naturen var inspirationskilden, men det forudsattes samtidigt, at kunsteren i sine afbilledninger og valg af materialer var i stand til at overgå denne. Den formelle opbygning af maleriet giver da mening som forudsætning for
produktionen af skønne malerier. Her enge og klipper, vindomsuste træer og æsler, himmel og bjerge, vand og får.

Udviklingen i kunsteorien forudskikkede vel i den forstand emner, som senere skulle optage den politiske filosofi. Solen var da påny universets centrum – det opdagede Erathothenes allerede i 200-tallet – og dermed var vejen banede for et antroprocentrisk verdenssyn.

Maleriets motiv er endelig Bellinis eget. Eller en variation
på temaet – den hellige samtale og den lukkede have. Det tema er så
genfortolket og forenet i et og samme maleri: Hellig Allegori.

Pointen er, at interaktionen mellem verdslige processer og det europæiske maleris historie, sammenholdt med tingenes immanens, tilbøjeligheder og perspektivets virkninger gør det muligt at forstå maleriet Hellige Allegori i sin fulde sammenhæng.

Jeg tolker samlet set maleriet Hellig Allegoris budskab som
et selvbevidst sindbillede på Den Europæiske Rennæsance og dens credo som
formuleret af Alberti:

Styrke, Godhed, Eros, Selvbeherskelse i en ånd af Tro, Håb og Kærlighed.

Det siger sig selv, at en sådan trossætning også kan lede
til fejhed og politisk strid. Pointen er, at samspillet mellem Italiens storbyer
– Venedig og Firenze , Rom og dertil vel Sicilien – spillede en væsentlig
rolle for varetagelsen af Rommerrigets arv, men også at Bellinis position som
en af Renæssances fædre og Venedigs hofmaler nu er veletableret.
Og med Titian, Bellinis elev , er vi allerede på tærskelen til Rafael og
mannerismen.

Måske kan genfødslen af Rom da ske mere end én gang ?