Høje Nord, friheds hjem,
ej for mørket til at true,
men for aloen til at lue og for liv til at gro frem,
Lad det bryde, lad det gære!
Stem ej strømmen, tål dens brag
NORDEFCO (Nordic Defence Cooperation) er ikke en NATO- eller EU-certificeret styrke i traditionel forstand. Det er et forsvarssamarbejde mellem de nordiske lande, herunder Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Samarbejdet fokuserer på at styrke forsvarsevnen og sikkerhedspolitikken i Norden.
NORDEFCO arbejder tæt sammen med internationale organisationer som FN, NATO og EU for at tilføje værdi til det bredere internationale forsvarssamarbejde1. Med Finlands optagelse i NATO i april 2023 og Sveriges forventede optagelse i 2024, vil NORDEFCO spille en endnu vigtigere rolle i den nordiske region. Dette samarbejde indebærer ikke en formel certificering fra NATO eller EU, men det bidrager til regionens samlede forsvarsevne og er komplementært til NATO’s afskrækkelses- og forsvarsstrategi.
For at udvikle en strategi, der gør NORDEFCO til en NATO- og EU-certificeret flådestyrke med potentiale for opskalering til en naval air carrier gruppe, kan følgende trin overvejes:
- Certificeringsprocessen: Start med at definere de specifikke krav fra NATO og EU for certificering af flådestyrker. Dette vil sandsynligvis omfatte interoperabilitetsstandarder, kapabilitetskrav og overensstemmelse med bestemte forsvars- og sikkerhedspolitikker.
- Kapacitetsopbygning: NORDEFCO skal udvikle og standardisere flådestyrker, der kan integreres med NATO’s og EU’s eksisterende strukturer. Dette kan indebære investeringer i nye skibe, opgradering af eksisterende fartøjer og udvikling af luftbårne kapaciteter.
- Politisk Engagement: Sikre politisk støtte fra medlemslandene og arbejde på at opnå en konsensus om den strategiske retning og finansiering af projektet.
- Transatlantiske og Europæiske Dynamikker: Forstå og navigere i de komplekse transatlantiske og europæiske forsvarsdynamikker. Dette indebærer at balancere USA’s interesser med de europæiske landes ønsker om større autonomi inden for forsvar og sikkerhed.
- Omkostningsestimering: Udfør en grundig omkostningsanalyse for at estimere budgettet for oprettelsen og vedligeholdelsen af en naval air carrier gruppe. Overvej også mulighederne for fælles finansiering mellem NORDEFCO-landene.
- Tysklands Rolle: Tysklands nylige indkøb af F-35 kampfly kan spille en central rolle i den nordisk-ledede flådestyrke, da disse fly kan integreres i en carrier gruppe og styrke den samlede luftkapacitet.
- Storbritanniens og Ruslands Reaktion: Strategien skal også tage højde for, hvordan Storbritannien og Rusland kan reagere på en styrket nordisk flådestyrke. Det er vigtigt at sikre, at opskaleringen ikke opfattes som en trussel, men som et bidrag til regional stabilitet.
- Langsigtet Vision: Udvikle en langsigtet vision for, hvordan NORDEFCO kan fungere som en integreret del af NATO’s og EU’s maritime forsvar, herunder etablering af en naval air carrier gruppe.
- Tysklands F-35 Indkøbsplaner: Tysklands planer om at indkøbe F-35 fly passer godt ind i en nordisk-ledet flådestyrke, da disse fly vil forbedre interoperabiliteten med andre NATO-lande og styrke den samlede luftforsvarskapacitet.
Denne strategi skal udvikles med omhu og i tæt samarbejde med alle NORDEFCO-medlemslande samt NATO og EU for at sikre, at den er realistisk, finansierbar og i overensstemmelse med regionale og internationale sikkerhedsmål.
For at udvikle en strategi, der gør NORDEFCO til en NATO- og EU-certificeret flådestyrke med potentiale for opskalering til en naval air carrier gruppe, kan følgende trin overvejes:
- Certificeringsprocessen: Start med at definere de specifikke krav fra NATO og EU for certificering af flådestyrker. Dette vil sandsynligvis omfatte interoperabilitetsstandarder, kapabilitetskrav og overensstemmelse med bestemte forsvars- og sikkerhedspolitikker.
- Kapacitetsopbygning: NORDEFCO skal udvikle og standardisere flådestyrker, der kan integreres med NATO’s og EU’s eksisterende strukturer. Dette kan indebære investeringer i nye skibe, opgradering af eksisterende fartøjer og udvikling af luftbårne kapaciteter.
- Politisk Engagement: Sikre politisk støtte fra medlemslandene og arbejde på at opnå en konsensus om den strategiske retning og finansiering af projektet.
- Transatlantiske og Europæiske Dynamikker: Forstå og navigere i de komplekse transatlantiske og europæiske forsvarsdynamikker. Dette indebærer at balancere USA’s interesser med de europæiske landes ønsker om større autonomi inden for forsvar og sikkerhed.
- Omkostningsestimering: Udfør en grundig omkostningsanalyse for at estimere budgettet for oprettelsen og vedligeholdelsen af en naval air carrier gruppe. Overvej også mulighederne for fælles finansiering mellem NORDEFCO-landene.
- Tysklands Rolle: Tysklands nylige indkøb af F-35 kampfly kan spille en central rolle i den nordisk-ledede flådestyrke, da disse fly kan integreres i en carrier gruppe og styrke den samlede luftkapacitet.
- Storbritanniens og Ruslands Reaktion: Strategien skal også tage højde for, hvordan Storbritannien og Rusland kan reagere på en styrket nordisk flådestyrke. Det er vigtigt at sikre, at opskaleringen ikke opfattes som en trussel, men som et bidrag til regional stabilitet.
- Langsigtet Vision: Udvikle en langsigtet vision for, hvordan NORDEFCO kan fungere som en integreret del af NATO’s og EU’s maritime forsvar, herunder etablering af en naval air carrier gruppe.
- Tysklands F-35 Indkøbsplaner: Tysklands planer om at indkøbe F-35 fly passer godt ind i en nordisk-ledet flådestyrke, da disse fly vil forbedre interoperabiliteten med andre NATO-lande og styrke den samlede luftforsvarskapacitet.
Denne strategi skal udvikles med omhu og i tæt samarbejde med alle NORDEFCO-medlemslande samt NATO og EU for at sikre, at den er realistisk, finansierbar og i overensstemmelse med regionale og internationale sikkerhedsmål.
NORDEFCO (Nordisk Forsvarsamarbejde) kan samarbejde med andre militære alliancer som EUROMARFOR og NATO’s Standing Naval Forces på flere måder:
- Fælles Øvelser og Træning: NORDEFCO kan deltage i fælles øvelser og træning med EUROMARFOR og NATO’s maritime styrker for at forbedre interoperabilitet og samarbejdsprocedurer.
- Operativ Koordination: De kan koordinere operationer i regioner, hvor deres interesser overlapper, for at sikre en mere effektiv brug af ressourcer og styrker.
- Udvikling af Kapaciteter: NORDEFCO kan arbejde sammen med disse alliancer om at udvikle nye maritime kapaciteter, som kan bidrage til sikkerheden i de relevante søområder.
- Intelligence Sharing: De kan dele efterretninger og situationsoverblik for at styrke den samlede bevidsthed om trusler og sikkerhedsmæssige udfordringer.
- Forsvarsindustrielt Samarbejde: De kan samarbejde om udvikling og anskaffelse af forsvarsmateriel, hvilket kan føre til bedre integration af våbensystemer og udstyr.
- Støtte til Internationale Missioner: NORDEFCO kan bidrage til internationale missioner under ledelse af EUROMARFOR eller NATO, hvilket kan styrke deres evne til at udføre operationer1.
- Politisk Dialog: Ved at fremme politisk dialog mellem NORDEFCO og disse alliancer kan de udvikle fælles forståelse og tilgang til regionale sikkerhedsspørgsmål1.
- Krisestyring: De kan samarbejde om krisestyring og humanitære operationer, hvilket kan forbedre deres evne til at reagere på nødsituationer.
The F-35 Lightning II has three main variants, each designed for specific roles and operating environments. Here are the key differences between the F-35A, F-35B, and F-35C:
F-35A:
- Conventional Takeoff and Landing (CTOL): Designed for traditional air force runways.
- Airframe: Smallest and lightest variant, capable of withstanding forces up to 9 g.
- Refueling: Employs aerial refueling through a boom and receptacle method, adaptable for probe-and-drogue if required.
- Drag Chute Pod: Can be equipped with a drag chute pod for additional braking capability on icy runways.
F-35B:
- Short Takeoff and Vertical Landing (STOVL): Can operate from shorter decks and amphibious assault ships without catapult systems.
- Reduced Fuel Capacity: Sacrifices about one-third of the fuel volume compared to the F-35A for STOVL capability.
- Airframe: Similar in size to the F-35A but limited to handling forces up to 7 g.
- Landing Gear: Lacks a traditional landing hook; uses a “STOVL/HOOK” control for vertical flight modes.
F-35C:
- Catapult-Assisted Takeoff but Arrested Recovery (CATOBAR): Tailored for aircraft carrier operations.
- Larger Wingspan: Features larger wings with foldable wingtips and increased control surface area for better low-speed maneuverability.
- Robust Landing Gear: Equipped with sturdier landing gear to withstand the stresses of carrier operations.
- Reinforced Tailhook: Has a reinforced tailhook for engaging with carrier arrestor cables.
- Payload and Range: Offers enhanced range and payload capacity due to the larger wing area.
Each variant is tailored to the specific needs of the branch of the military it serves, ensuring that the F-35 can operate effectively in a wide range of scenarios and environments.
Germany’s interest in an independent deterrent to complement NATO’s defense strategy is part of a broader European defense evolution. The acquisition of the F-35B or F-35C by Germany could be argued from a strategic standpoint, considering the advanced capabilities these aircraft offer for carrier-based operations and the flexibility they provide in terms of deployment locations, including maritime regions controlled by Denmark.
The F-35B’s STOVL capabilities allow for deployment in areas with limited infrastructure, while the F-35C’s CATOBAR system is ideal for traditional aircraft carriers. Both variants would enhance Germany’s ability to project power and contribute to NATO’s collective defense, particularly in the maritime domain.
Denmark, having recently abolished its EU defense opt-out and joined the Permanent Structured Cooperation (PESCO), is now more integrated into EU defense structures23. In light of this, Denmark may seek reciprocal commitments from Germany to strengthen the community method within the EU, which emphasizes decision-making at the EU level rather than intergovernmental arrangements. This could be seen as a counterbalance to the influence of larger EU states like France and to ensure that smaller member states have a say in shaping EU defense policies.
Denmark’s strategic position in controlling waters that could be critical in the event of a conflict, including areas near the North Pole, adds to its leverage. The country could argue that its geographic location and control over potential strategic maritime zones necessitate a stronger voice in EU defense matters and a more integrated approach to European security.
In return for supporting Germany’s acquisition of F-35 aircraft, Denmark might request a commitment to the community method to ensure that its interests are adequately represented and that EU defense initiatives are more inclusive and democratic. This could involve a more significant role for the EU Commission and the European Parliament in defense matters, rather than decisions being driven solely by the largest member states.
https://www.foreignaffairs.com/articles/europe/1997-05-01/miles-go
https://link.springer.com/book/10.1057/9780230305670
https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2022/733512/IPOL_STU%282022%29733512_EN.pdf
https://institutdelors.eu/wp-content/uploads/2020/08/communitymethod-synthesis-ne-jdi-feb13-1.pdf