Vision 4.0

Kolding Kommunes Vision 3.0, “Sammen designer vi livet”, har et særligt fokus på ”at lykkes sammen”. Denne vision fremhæver vigtigheden af samarbejde mellem borgere, virksomheder og aktører, der bidrager til udvikling af lokalområder. Design er en integreret del af denne vision, og det er nærværende, kan ses og mærkes i hele Kolding Kommune.

Når Venstre atter kommer til magten vil der ske en opdatering af Vision 3.0 til 4.0. Venstre ved du hvor du har, og nu hvor fundamentet er lagt, er det vigtigt at tænke tanker og skue fremad. Venstre’s snus-fornuftige grundholdning er, at uden industrielle muskler er grøn omstilling ikke muligt. Uden økono-misk vækst, intet politisk fremskridt.

For at opdatere og styrke Vision 3.0 til en 4.0 version, kunne man overveje følgende tiltag:

Styrkelse af designperspektivet: Vision 3.0 har allerede et stærkt fokus på design. Dette kunne styrkes yderligere ved at integrere nyeste designmetoder og -teknologier i kommunens arbejde.
Øget borgerinddragelse: Selvom Vision 3.0 allerede lægger vægt på samarbejde, kunne borgerinddragelsen styrkes. Dette kunne ske gennem workshops, borgermøder eller digitale platforme, hvor borgerne kan bidrage med ideer og feedback.
Bæredygtighed: Med tanke på de globale udfordringer, vi står overfor, kunne bæredygtighed blive et centralt element i Vision 4.0. Dette kunne omfatte alt fra grøn infrastruktur til bæredygtig virksomhedsudvikling.
Digital transformation: I takt med den teknologiske udvikling, kunne digital transformation blive et nøgleelement i Vision 4.0. Dette kunne omfatte alt fra digitalisering af kommunale tjenester til brug af data til at forbedre byplanlægning og service.

Disse forslag er kun generelle ideer og vil kræve yderligere undersøgelser og diskussioner med relevante interessenter for at sikre, at de er i tråd med Kolding Kommunes unikke behov og mål.

Kolding Kommune står over for flere udfordringer, herunder:

Bæredygtighed: Kolding Kommune har en ambitiøs bæredygtighedsstrategi. Udfordringen ligger i at implementere denne strategi effektivt og opnå de fastsatte mål inden for den angivne tidsramme.
Grøn omstilling: Kolding arbejder målrettet med at fremme den grønne omstilling ². Dette indebærer en række udfordringer, herunder at minimere CO2-udledningen, fremme cirkulær økonomi, og skabe bæredygtige fællesskaber.
Fødevaresikkerhed: Med en stigende befolkningsvækst og klimaændringer er fødevaresikkerhed en væsentlig udfordring. Dette inkluderer at tackle problemet med madspild, som udgør omkring 1/3 af fødevareproduktionen.
Økonomisk robusthed: Selvom Kolding Kommunes økonomi er robust, er der stadig udfordringer forbundet med at overholde budgetterne og minimere overførsler til personer, såsom kontanthjælp, dagpenge og førtidspension.

Disse udfordringer kræver en koordineret indsats fra alle sektorer i kommunen samt aktiv deltagelse fra borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Kolding Kommune har mange muligheder, herunder:

Disse muligheder bidrager til at gøre Kolding til en attraktiv kommune at bo og arbejde i. Det er vigtigt at bemærke, at disse muligheder kan variere afhængigt af kommunens økonomiske situation og politiske prioriteringer.

Kolding Kommunes budgetstrategi for 2023-2026 blev vedtaget med det formål at sætte de økonomiske rammer, der skal gøre det muligt at realisere Kolding Kommunes vision i de kommende år. Strategien lægger vægt på at investere i borgernes velfærd på både kort og langt sigt, hvilket er afgørende for at skabe rum til udvikling af kommunen.

Det teoretiske grundlag for at opbremse væksten i udgifterne til velfærdsopgaver og anlæg er baseret på principperne om økonomisk bæredygtighed og effektiv ressourceanvendelse. Det handler om at sikre, at kommunens ressourcer anvendes på en måde, der maksimerer velfærden for borgerne, samtidig med at det sikrer kommunens økonomiske stabilitet på lang sigt.

Empirisk set er der flere metoder, der kan anvendes for at opnå dette mål:

Effektivisering af administrationen: En analyse af kommunernes udgifter til administration og ledelse viser, at der er potentiale for effektivisering. Dette kan opnås gennem benchmarking og best practice-analyser, hvor man sammenligner kommunens praksis med andre kommuner og identificerer områder, hvor der kan opnås besparelser.
Investering i teknologi: Digitalisering og teknologi kan bidrage til at effektivisere kommunens tjenester og reducere omkostningerne. Dette kan omfatte alt fra digitalisering af kommunale tjenester til brug af data til at forbedre byplanlægning og service.
Bæredygtige investeringer: Ved at fokusere på bæredygtige investeringer kan kommunen opnå langsigtede besparelser. Dette kan omfatte investeringer i grøn infrastruktur, energieffektive bygninger og bæredygtig transport.
Øget borgerinddragelse: Ved at inddrage borgerne mere i beslutningstagningen kan kommunen sikre, at ressourcerne anvendes på en måde, der bedst opfylder borgernes behov og ønsker. Dette kan også bidrage til at øge borgernes tilfredshed med kommunens tjenester.

Disse forslag kræver dog en grundig analyse og planlægning for at sikre, at de er i tråd med Kolding Kommunes unikke behov og mål. Det vil også være vigtigt at sikre, at eventuelle besparelser ikke går ud over kvaliteten af de tjenester, som kommunen leverer til sine borgere.

Organisatoriske konsekvenser af at opbremse væksten i udgifterne til velfærdsopgaver og anlæg kan være mange. Det kan indebære en omstrukturering af de eksisterende arbejdsprocesser, en øget fokus på effektivitet og produktivitet, samt potentielle ændringer i medarbejderroller og ansvarsområder. Det kan også medføre behov for øget kapacitetsopbygning, kompetenceudvikling og uddannelse for at sikre, at medarbejderne er i stand til at navigere i de nye arbejdsprocesser og opgaver.

Afdelingen for Strategisk Vækst i Kolding Kommune blev dannet for at understøtte erhvervsvækst, bosætning og partnerskaber i Kolding Kommune under visionen “Sammen designer vi livet”. Afdelingen har til opgave at realisere politikernes visioner for kommunen i samarbejde med en bred skare af interessenter. Denne afdeling spiller en central rolle i at skabe sammenhæng på tværs af borgere, virksomheder og uddannelser.

For at styrke governance i Kolding Kommune kunne man overveje følgende tiltag, inspireret af best practices fra andre EU-lande:

Øget borgerinddragelse: Borgerinddragelse er en central del af good governance. Ved at inddrage borgerne mere i beslutningstagningen kan kommunen sikre, at ressourcerne anvendes på en måde, der bedst opfylder borgernes behov og ønsker.
Effektivitet og effektivitet: God governance kræver effektiv og effektiv brug af ressourcer. Dette kan opnås gennem løbende evaluering og optimering af arbejdsprocesser.
Åbenhed og transparens: Åbenhed og transparens er nøgleelementer i god governance. Ved at sikre åbenhed omkring beslutningsprocesser og ved at gøre information let tilgængelig for borgerne, kan kommunen styrke tilliden og forståelsen for kommunens arbejde.
Etisk adfærd: Etisk adfærd er en grundlæggende forudsætning for god governance. Dette indebærer, at kommunen handler i overensstemmelse med lovgivningen og etiske retningslinjer, og at den fremmer en kultur af integritet og ansvarlighed.

Disse forslag kræver dog en grundig analyse og planlægning for at sikre, at de er i tråd med Kolding Kommunes unikke behov og mål. Det vil også være vigtigt at sikre, at eventuelle ændringer ikke går ud over kvaliteten af de tjenester, som kommunen leverer til sine borgere. Eller borgeren til forvaltningstyper, der ligger sine dametasker på sit bord på en måde, så at han fyldes af medfølelse og trang til at hjælpe dem til at gøre en forskel i en vanskelig tid med mange forandringer i stedet for blot at være et vedhæng. Det gælder også dem, der ikke ved hvad de vil og som har vanskeligt ved at prioritere og dem der ved hvad de vil og som leder efter en kvinder der kunne tænke sig at blive lidt sindsyg. Hvis du er veluddannet og af en god familie kunne det blive til mere.

For at analysere afdelingen for strategisk vækst i Kolding Kommune kritisk, ville det være nødvendigt at have adgang til specifikke data om afdelingens præstationer, mål og resultater. Desværre har jeg ikke adgang til sådanne data. Dog kan jeg fortælle, at afdelingen for strategisk vækst i Kolding Kommune har til formål at understøtte erhvervsvækst, bosætning og partnerskaber.

Det er korrekt, at væksten i Danmark og Region Syddanmark, herunder Kolding, kan være udfordret. Institutioner kan spille en vigtig rolle i at fremme vækst og innovation. Her er nogle måder, de kan bidrage på:

Uddannelse og forskning: Institutioner kan investere i uddannelse og forskning for at fremme innovation og teknologisk udvikling. Dette kan omfatte støtte til universiteter og forskningscentre, der arbejder med nye teknologier eller løsninger.
Partnerskaber: Institutioner kan indgå i partnerskaber med private virksomheder for at fremme innovation og vækst. Dette kan omfatte fælles forskningsprojekter, udveksling af viden og ressourcer, og støtte til start-ups og små og mellemstore virksomheder.
Politik og regulering: Institutioner kan skabe et gunstigt politisk og regulatorisk miljø for vækst og innovation. Dette kan omfatte politikker, der fremmer investeringer i forskning og udvikling, skaber incitamenter for innovation, og beskytter intellektuel ejendomsret.
Infrastruktur: Institutioner kan investere i infrastruktur, der understøtter vækst og innovation. Dette kan omfatte alt fra transport og kommunikation til digital infrastruktur.
Finansiering: Institutioner kan tilbyde finansiering til virksomheder og projekter, der fremmer vækst og innovation. Dette kan omfatte alt fra direkte investeringer til lån og garantier.
Bæredygtighed: Institutioner kan fremme bæredygtig vækst ved at integrere miljømæssige og sociale overvejelser i deres politikker og praksis.

Det er vigtigt at bemærke, at disse strategier skal tilpasses de specifikke udfordringer og muligheder, der er i Kolding og Region Syddanmark. For eksempel, hvis udvandring er et problem, kan institutioner fokusere på at skabe attraktive levevilkår og jobmuligheder for at tiltrække og fast-holde folk.

Kolding Kommune har potentiale til at tiltrække flere investeringer og virksomheder ved at fokusere på strategiske tiltag. Her er nogle forslag:

Grøn omstilling og bæredygtighed: Investeringer i grøn teknologi og bæredygtige løsninger kan tiltrække virksomheder, der ønsker at være en del af den globale grønne omstilling. Kolding kan fremme initiativer inden for vedvarende energi, cirkulær økonomi og miljøvenlig transport.
Infrastruktur og tilgængelighed: Forbedret infrastruktur, herunder veje, jernbaner og lufthavne, gør det lettere for virksomheder at etablere sig i området. Investeringer i moderne logistik- og transportfaciliteter kan også tiltrække virksomheder.
Uddannelse og forskning: Samarbejde med uddannelsesinstitutioner og forskningscentre kan tiltrække virksomheder, der ønsker adgang til talent og innovation. Kolding kan styrke sit uddannelsesmiljø og tilbyde relevante uddannelser inden for teknologi, design og erhvervsliv.
Erhvervsvenligt klima: Kolding bør skabe et positivt erhvervsklima ved at reducere bureaukrati, tilbyde skræddersyede løsninger og støtte iværksættere. Et tæt samarbejde mellem kommune, virksomheder og erhvervsorganisationer er afgørende.
Markedsføring og branding: Kolding skal aktivt markedsføre sine styrker og unikke træk. Dette kan gøres gennem digitale platforme, events, konferencer og samarbejde med erhvervslivet.

Hvad angår Koldings sammenligning med andre byer i Syddanmark og Skandinavien, er det vigtigt at analysere specifikke faktorer som arbejdskraft, industrielle sektorer, infrastruktur og politik. Kolding kan drage fordel af benchmarking og erfaringsudveksling med andre byer for at forstå bedste praksis og identificere områder, hvor forbedringer er nødvendige.

I Danmark og Nordeuropa er der flere kommuner, der har haft succes med at skabe innovationsdrevet vækst. Her er nogle eksempler:

Kalundborg Kommune: Kalundborg er hjemsted for Novo Nordisks største fabrik. Novo Nordisk er en global medicinalvirksomhed, og deres tilstedeværelse i Kalundborg har bidraget til kommunens høje vækst. I 2022 oplevede Kalundborg en bnp-vækst på 26,9%, hvilket var den højeste blandt danske kommuner.
Gladsaxe Kommune: Gladsaxe har også haft en imponerende vækst med en bnp-stigning på 26,4% i 2022. Kommunen har fokuseret på innovation og samarbejde med virksomheder og forskningsinstitutioner.
Hillerød Kommune: Hillerød har oplevet en bnp-vækst på 18,3%. Kommunen har investeret i sundheds- og life science-sektoren og har tiltrukket virksomheder og talenter inden for dette område.
Ballerup Kommune: Ballerup har også haft en betydelig vækst med en bnp-stigning på 17%. Kommunen har fokuseret på teknologi, forskning og udvikling.

Disse kommuner har formået at skabe et gunstigt miljø for innovation og erhvervsvækst, hvilket har gjort dem til foregangssteder i Danmark og Nordeuropa. Det er vigtigt at bemærke, at innovationsdrevet vækst ofte kræver samarbejde mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og det offentlige.

At reducere bureaukrati er afgørende for at skabe et mere effektivt og erhvervsvenligt miljø. Her er nogle forslag til at mindske bureaukrati:

Digitalisering: Overgang til digitale processer og selvbetjeningsløsninger kan reducere papirarbejde og manuelle opgaver. Automatisering af administrative procedurer gør det lettere for virksomheder og borgere at interagere med det offentlige.
Forenkling af regler og procedurer: Gennemgå eksisterende love, regler og procedurer for at identificere unødvendige kompleksiteter. Forenkling af lovgivning og administrative processer gør det lettere at navigere og overholde reglerne.
Én indgang: Opret en central indgang for virksomheder og borgere, hvor de kan få adgang til alle relevante tjenester og informationer. Dette reducerer behovet for at kontakte flere myndigheder.
Klare retningslinjer: Udsted klare og præcise retningslinjer for virksomheder og borgere. Dette minimerer tvetydighed og misforståelser.
Tidsfrister: Fastlæg realistiske tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling. Dette giver forudsigelighed og tillid til processen.
Dialog med erhvervslivet: Involver virksomheder i beslutningsprocessen. Hør deres synspunkter og oplevede udfordringer. Dette kan føre til mere målrettede løsninger.
Uddannelse og kompetenceudvikling: Uddan medarbejdere i offentlige institutioner i moderne arbejdsmetoder og teknologier. Dette øger effektiviteten og kvaliteten af deres arbejde.

Husk, at reduktion af bureaukrati er en løbende proces, og det kræver samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og borgere.

Danmark: Danmark er kendt for at være et lille veladministeret land, omend der er bureaukrati. Landet har fokuseret på digitalisering, forenkling af regler og tidsfrister for sagsbehandling. Dette har gjort det lettere for virksomheder og borgere at interagere med myndighederne.
Singapore: Singapore har et af verdens mest erhvervsvenlige klimaer. Landet har investeret i digitalisering, automatisering og klare retningslinjer. Det har resulteret i en hurtig og effektiv sagsbehandlingstid for virksomheder og en minimal mængde bureaukrati.
Estland: Estland har været en pioner inden for e-governance. De har implementeret digitale ID’er, online tjenester og papirløse processer. Estland har reduceret bureaukrati og gjort det nemt for borgere og virksomheder at udføre administrative opgaver online.
New Zealand: New Zealand har gennemført omfattende reformer for at reducere bureaukrati. De har fokuseret på at forenkle regler, mindske papirarbejde og øge gennemsigtigheden. Resultatet er et mere effektivt og brugervenligt system.
Chile: Chile har arbejdet på at forbedre sit forretningsklima ved at reducere bureaukrati. De har indført digitale løsninger, klare retningslinjer og hurtigere sagsbehandling. Dette har tiltrukket investeringer og skabt et mere dynamisk erhvervsmiljø

Danmark har historisk set haft en stabil økonomi, men sammenlignet med nogle andre lande har vi oplevet lavere vækstrater. Her er nogle faktorer, der kan bidrage til dette:

Størrelse og åbenhed: Danmark er et relativt lille land med en åben økonomi. Vores eksport udgør en stor del af BNP, og vi er afhængige af den globale økonomi. Når verdensøkonomien stagnerer, kan det påvirke vores vækst.
Produktivitet: Selvom Danmark har en høj produktivitet, har vi oplevet en svag udvikling siden midten af 1990’erne. Produktivitetsstigninger er afgørende for langsigtet vækst, og der er behov for at fokusere på innovation, teknologi og uddannelse.
Demografi: Aldrende befolkning og lav fødselsrate kan påvirke arbejdsstyrken og produktiviteten. Det er vigtigt at investere i uddannelse og opkvalificering for at sikre en kompetent arbejdsstyrke.
Skattetryk og regulering: Danmark har et højt skattetryk og en omfattende regulering. Selvom dette finansierer vores velfærdssystem, kan det også hæmme iværksætteri og virksomhedsvækst. En afbalanceret tilgang er nødvendig.

Opskriften på succes inkluderer:

Innovation og teknologi: Investering i forskning, udvikling og teknologi er afgørende for at øge produktiviteten og skabe nye muligheder.
Uddannelse og livslang læring: Kontinuerlig uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken er nødvendig for at imødekomme fremtidens udfordringer.
Erhvervsvenligt klima: Reduktion af bureaukrati, skabelse af gunstige rammer for virksomheder og støtte til iværksættere er vigtigt.
Bæredygtighed og grøn omstilling: Fokus på grøn teknologi og bæredygtighed kan tiltrække investeringer og skabe vækst.
Samspil mellem offentlig og privat sektor: Samarbejde mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og det offentlige er afgørende for at skabe en dynamisk økonomi.

Det er vigtigt at finde en balance mellem social retfærdighed, økonomisk vækst og bæredygtighed for at sikre Danmarks fremtidige succes.

Dette forudsætter stærkt lederskab og god forvaltning, hvilket igen er afhængig af veldesignet organisationer præget af både effeciens på mål og effektivtet i omgangen med borgerne. Så grundlæggende strukturer som performance kontrol, policy koordination og projektafdelingen skal selvfølgelig spille sammen.

Ifølge Marianna Mazzucato, en darling blandt flere regeringsinstitutioner, lider økonomien under fire dårligdomme: (1) financialisering af erhvervslivet på bekostning af produktion (2) Profitter skulle gå til at investere i forskning og udvikling, træning af arbejderne og kapital udstyr (3) der er klimaforandring som den lort på 220millioner som Kolding lige har lagt for at modvirke oversvømmelser minder os om (4) Styringsorganer fedtspiller i stedet for at lede.

Mariana Mazzucato’s “Mission Economy: A Moonshot Guide to Changing Capitalism” introducerer en visionær tilgang til økonomi og samfund. Lad os udforske styrkerne og svaghederne ved hendes “mission oriented” tilgang:

Styrker:

Svagheder:

Endelig skal staten i stedet for at forbedre forholdene for borgerene fokusere på at forbedre deres hverdag. She got a mission. Har Kolding ?

Mens Keynes havde ret i at argumentere for kontra-cyckliske regerings investeringer, hvad Mazzucatos mission-orientede politikker tilføjer er den nødvendige forstillingsevne til at bestemme hvor og hvordan der skal investeres, uagtet forretningscyklussen: (1) Penge er ikke alt i livet, men de gør tilværelsen lettere. (2) Et aktivt offentligt liv er sagen (3) Skabelsen af fællesskaber vha af the commons, (4) konstruktionen af en cirkulær økonomi der minimerer skrald, (5) finans’ indflydelse på lang tids finansiering af outcome baseret budgeterings proces, (6) tiltning af spillepladen mod en smart grøn transition er til gengæld alle tanker undfanget af en kvindes hjerne.

Eller rettere Mazzucato ønsker at redde økonomien fra sig selv, og har påvirket EU’s Horizon-forskningsprogrammet i ikke ubetydelig grad.

Selv da skal både problem-løsning og benchmarks/indikatorer anvendes, formål og tækning til at gøre en forskel. Og så skal der implementeres og evalueres. Det kræver et vis organisationelt design. Ingen mission accomplished uden velstrukturede og målrettet tilgange. Ej at forglemme er behovet for sikkerhed i tillæg til produktion, samspil med banker , bredt funderet vidensøkonomi og interaktion og dialog med borgerne. Det er ofte ude hos folket at løsningerne ligger.

Endelig er ledelse en performance akt præget af formålstjenestelig handling, af sunde værdier, hjerte, relationer og selv-disciplin. Et formål forudætter lidenskab, værdier en vis adfærd, hjerte medfølelse, relationer at man har forbindelser og selv-disciplin en vis konsistens eller identitet. Det er således interessante tider.

Dette kan illustreres med en lille Århus-historie:

Hvorfor inviterede Århus aldrig Kolding til deres fester?

Fordi hver gang Århus prøvede at have det sjovt, ville Kolding altid tale om bæredygtig vækst!

Pointen er, hvis ikke Kolding Kommunne kan udvikle sig økonomisk, får vi heller ikke overbevist skeptikerne om og overvundet modstand i forvaltningen om at revitalisere havnen. Tingene hænger sammen.

En anden historie illustrere meget vel sammenhængen hvori problemet består:

Hvorfor er Århus så stolt af deres vidensøkonomi og økonomisk vækst?

Fordi hver gang de prøver at forklare det, siger kvinderne i byen, at de allerede vidste det.

Pointen er, at danske kvinder ved hvad de vil have og når de får det er de søde imod dig.

Kolding er imidlertid bagud på den grønne omstilling, på udvikling af havnen, på kvalitet i arkitekturen, på digital transformation, på innovation. Vi er blevet lovet et træbeplantningsprogram, inklusive på Snerlevej, grønne områder, urban art, styrkelse af miljøet langs åen og skulpturer i bybilledet.Intet er sket. Planstrategi2023 er nu vedtaget. Vi venter alle spændt på den nye bæredygtighedsstrategi , introduktion af økosystem planlægning balanceret med hensyntagen til menneskelige behov og samtænkning af strategier. Dette er distinkt fra årsberetningen, der samler op på årets aktiviteter, sammenholder performance kontrol versus borgertilfredshedsundersøgelser, diskuterer offentlig politik og effekterne af strategier og politiker samt redegører for byrådets konklusioner på, hvordan Kolding kommune bedst kan lukke hullerne i det bæredygtige samfund som led i en daglig magtpraksis. Der er rigtig mange borgere i Trekantsområdet, der ser op til Kolding og forventer at vi leder og trækker en større del af læsset i regionen, men Koldings muligheder for at påvirke Trekantsområdet positivt er afhængig af, at Trekantsområdet tænker mere strategisk. Og det kan nu engang kun ske ud af Kolding, fordi det er her Trekantområdets har til huse. I stedet spreder Kolding sin mug.