BELLA SKY

Al arkitektur er en æstetisk opgave, løst af arkitekten og
et projekt, der samtidigt udfylder et politisk rum. Det nye Bella Sky er udført
af 3xN-arkitektstuen i samme skind som Saxo Bank på Tuborg Havn. Der er tale om
to figurer, der nejer overfor hinanden. Byggeherren stillede nemlig som opgave
” at skabe et moderne hotel, der både gengiver byens pulserende liv og samtidig
giver plads til intimitet”. Og det fik byggeherren fra Comwell så. Virkningen
er et statement om samhørighed mellem byens forskellige dele. Hvor DR-byen indtager rummet, fokuserer Bella Sky rummet. Hotellet er tænkt som en indgangsportal til Ørestaden.

Indretningen er holdt i en moderne form i et
svensk-dansk-italiensk tilsnit. Det giver kontrast til Bella centeret,
velsagtens den danske møbelbranches mekka. Frisk gjort. Der er hip til arnens
kilde i foyeren, og restauranten er til balkon, holdt i grønne træstole, mens
eftermiddags-launchen føles som en pavillion, dekoreret med Finn Juel og Paul
Smith, mens danske lamper giver lys og skygge. Morgenmads-restauranten er
interessant indrettet, og integrerer natur elementer fra omgivelserne. På den
måde træder det hjemlige frem som temporært, mens udendørs er bragt indenfor
murerne i det mobile samfund – materialevalget forlener bygningen med autensitet.
Kafferista’er er holdt i let brunt metal, og signalerer, at i regionen taler vi
om tingene over en kop kaffe. Receptionen er i form af mobile standere. Wellness-centeret
byder på frigidarium og varmt-vandsbassiner, massage og solstole, holdt i
mosaik-keramik. Vinduerne er det karakteristiske hvidgennemsigtige, genanvendt
fra Saxo Banks hovedkvarter. Den persiske leg med inde-og ude og dens fusion
med funktionalismen er på den måde forvandlet til et nyt formsprog udstrakt
til hele regionen. Inspirationen hertil
synes hentet fra Bali, hvor udendørs bringes indendørs. Fordi Bella Sky også er den højeste bygning i området –
middelalder-byens skyline-regler
gælder ikke herude – giver bygningen også et fint panorama over Ørestaden, og
dermed de udfordringer og det potentiale som opbygningen af en transnational
metropol byder på – i konkurrence med Hamburg og Stockholm.

Men her stopper mulighederne i Ørestaden ikke. Der er havnebassinet , hvor Københavns kommune har tænkt på
pengepungen, før arkitekturen, og leverer under niveau, men hvor det nye overblik giver forhåbninger om, at også danske arkitekter kunne gøre
sig gældende med et grand oeuvre . Den del vedrører Femern-bælt-forbindelsen og samspillet mellem transport og
udviklingen af regionens økonomi. Udviklingen af området mellem akvariet og SAS-hotellet – her gælder om at
holde skruen i vandet. Skal København have en vartegnsbygning ? Og kan det være placeret i Nordhavnen ?

På et nyt hotel som Bella Sky er der altid ting, som ikke
fungerer. I morgenmads-restauranten er det muligt at få knaldet fingrene
alvorligt i døren grundet vindstød udefra. Det er et problem, som der burde være
taget højde for. De svenske ansatte forstår ikke alle lige så godt dansk som er
tilfældet i Fields. Skywalken og dens
møbel-indretning er noget usikkert udført, men alligevel klassisk nok, til at den
ikke er slet og ret trendy. Heri ligger der formentligt et budskab om at forny.
Konference-faciliteterne og balrummet er mindre vellykket – lovligt køligt
indrettet og dertil spartansk udstyret.

Med placeringen af multi-arenaen i et nyt hverdagsrum ved VM-bygningen er der samtidigt lagt op til et æstetisk valg. Og nytten af
muti-arenaen rækker jo udover det rum, det er placeret i. Der skal være
mulighed for at tiltrække store sports- og under-holdningsbegivenheder.
Forhåbentligt tænker man også på, at multiarenaen kan være
multi-funktionel ift. til både et eventuelt OL samt nærmiljøet. Ikke mindre væsentligt, tør man sige, for vor stræben , er en helhedsløsning ift. det øvrige byrum: en moderne politstation, et museum for moderne europæisk kunst og en moské, hvor en turban er bragt i spil som en muezin, der kan hæve og sænke sig ind i bygningen.

Der er Krøyers Plads med dens vægting af byens udvikling, som noget enestående og kontinuerligt med dens beboere i centrum:Praktisk og nødvendigt.

Vi ser da tre serier /faser i udviklingen af byen: (1) Operaen, DRByen, Bella Sky (2) Multi-arenaen, Stormoskeen og Kastrupgrundene (3)
Et moderne museum, en moderne politistation samt en vartegnsbygning i Nordhavnen.

I modsætning til SAS-hotellet inde i byen, der har huset
adskillige statsmænd og diplomater, er Bella Sky rettet mod det bedre
borgerskab og handelsfolk samt uafhængige kvinder på farten, der nok kan kende forskel
på et B&O-fjernsyn og et LG fladskærm af plastisk karakter. Den samlet
virkning er et feminimt studie i modernitet, dens søgen og usikkerhed, farer og
udviklingsmuligheder. Depechen er dermed givet videre fra det præ-moderne til
det moderne. Må smagsløgene fortsat udvikles!