Design er af de store koncepter indenfor Renæssancens kunstteori. Det betyder på engang design og projekt, opridsning af kontur og intention. Ordet beskriver således en eminent intellektuel aktivitet og har en dobbeltbundethed i sin oprindelige betydning. I maleriet er design det, der modsætter sig farve, og sidenhen bliver design (disegno) tilknyttet formen, til konceptet og fremfor alt ideen med henblik på at udvikle en kunstteori. Dette resulterer i en transformation af ideen til et ideal, som har sit filosofiske ophav i Platon, der associerer ideer med formen og figurer som en præekstisterende indre model der går forud for dens realisering.
I 1677 udtaler Michel Auguier i det kongelige franske akademi sig om maleriet og skulpturen: Det store design er en ild, som belyser forståelsen, varmer viljen, styrker erindringen, renser ånderne, for at gennemtrænge forestillingsevnen”.
Indenfor management-skolen er det i moderne tid Henry Mintzberg, der har gjort mest ud af beskrive design-skolen med ophav i Selznik og Chandlers teroretiseren om at bringe organisationens distinkte kompetence i harmoni sammen med organisationens indre stadie og de eksterne forventninger i omgivelserne. De argumenterer for at indbygge policy ind i organisaitonens sociale struktur, dvs gennem implementering af strategeien. Chandler forbandt design-skolens begreb om forretnignsstrategi med dens forbindelse til strukturen. I sin bog Strategy Safari beskriver Mintzberg således design-skolens opfattelse af strategi-processen som en konceptions-proces med indre vurdering af styrker og svagheder og eksterne vurdering af trusler og muligheder, dinstinkte kompetencer og nøgle succesfaktorer. Hermed skabes strategien sammenholdt med omgivelsernes fornemmelse for socialt ansvarlighed og leder-værdier. Der vælges strategi og evalueres på strategier, hvorefter den skal implementeres. Design-skolen antager, at strategen er nærmest alviden og alemn respekteret som sådan af alle i organisationen.
Koldings motto er: sammen designer vi livet . Det hedder på hjmmesiden. ”Visionen er vores pejlemærke for fremtiden og skal sikre en klar og visionær retning for hele Kolding Kommune. : ”Med visionen har vi som kommune et særligt fokus på ”at lykkes sammen”! Sammen med borgere, sammen med virksomheder og sammen med lokale aktører, der bidrager til en bæredygtig udvikling af vores fælles lokalområde” (https://www.kolding.dk/om-kommunen/designvisionen/)
Design i hele Kolding Kommune
- er nærværende
- kan ses og mærkes
- gør en forskel”
Det er vedtaget, at der skal indføres en visions-dreven ledelsesform, og at by- og udviklingsforvaltningen skal lægges sammen med fællesforvaltningen, som om Designby Kolding har opslugt forvaltningen, før Merete Dissing har fået ytret: I want it all.
Whole-of-government skolen er en tilgang til offentlig forvaltning, der søger at fremme horisontal integration og samarbejde mellem forskellige sektorer, niveauer og aktører i den offentlige sektor. Hovedantagelserne bag denne skole er, at:
- Offentlige problemer er komplekse og kræver tværgående løsninger, der involverer flere politikområder og interessenter.
- Offentlige organisationer er fragmenterede og siloiserede, hvilket hindrer effektiv koordination og kommunikation
- Offentlige ledere skal have kompetencer og incitamenter til at arbejde på tværs af grænser og skabe fælles mål og visioner.
Nogle af styrkerne ved whole-of-government skolen er, at den kan:
- Forbedre kvaliteten og relevansen af offentlige ydelser og politikker ved at tilpasse dem til borgernes behov og forventninger.
- Øge den offentlige sektors kapacitet til at håndtere komplekse og tværgående udfordringer, såsom klimaændringer, social ulighed og sikkerhed.
- Fremme innovation og læring i den offentlige sektor ved at udnytte viden og ressourcer fra forskellige kilder og perspektiver.
Nogle af svaghederne ved whole-of-government skolen er, at den kan:
- Skabe rollekonflikter og ansvarsforvirring mellem forskellige aktører og niveauer i den offentlige sektor.
- Reducere den demokratiske ansvarlighed og gennemsigtighed i den offentlige forvaltning ved at øge magten hos ikke-valgte embedsmænd og eksterne partnere.
- Medføre øgede omkostninger og transaktionsomkostninger ved at kræve mere koordination, kommunikation og konsensus.
Det er helt fint, at Kolding Kommune bliver mere resultatorienterede på udvalgte indikatorer såsom det Regionale Competetiveness Index, men det forudsætter at Regionen spiller med, at deltager-demokratiet fungerer og interkationsmønstrene er mere åbne, og at organisationen er reelt funktionelt integreret . Den visions-drevne ledelsesform bør udnyttes til at lave en årsberetning omfattende aktiviteter, evaluering af effekter af poltikker og strategier, performance kontrol, politik-udvikling, og anvendelsen af indikatorer samt spørgeskemaer sammenholdt med borger-tilfredshedsundersøgelser. På det grundlag kan byrådet tage stilling til, hvordan landet ligger og hvor der skal sættes ind i det bæredygtige samfund. Ellers har ræven ingen hale og der bliver tale om gammel vin på ny flaske og et slaraffenland for alvidende instititutoner, der brander sig uden at integrere sig og være ansvarlige.
Kolding trænger både til ro til at gro, og til handlings-orienteret strategier. Vi skal alle være glade for, at der findes kvinder med bukserne på, og hjertet på rette sted. Når jeg går rundt og taler med folk, siger de handlende i gågaden, at Kolding er en uddannelsesby, den unge kvinde på caféen stirrer med triste øjne blindt ud af vinduet, den gamle erfarne driftige mand, født og opvokset i Kolding, at der er kedeligt og ikke sker en skid i byen. I Haderslev ser de op til Kolding og forventer at vi leder. I Vejle trækker de på skulderen, men hvor godt samarbejder vi egentligt i Trekantsområdet ?
Kolding har et stort potentiale, og kan udvikle sig i de kommende år til en fremgangsrig og dynamisk dansk-nordisk-europæisk provinsby, til Sydjyllands hovedstad. Det kræver at alle trækker på samme hammel, og beslutter sig for,at det skal være løgn, at man ikke skyer sammenligninger og konkurrence, lærer af hinanden og støtter hinanden som led i en fremadskuende plan forenet med skridtvise , samordnet og integrerede tilgange. Det er endeligt vigtigt ikke at lukke sig ind i en niche,og kunstigt begrænse sit perspektiv, og tro at læring ikke er en del af livet i institutionerne samt at være ærlig om mulighederne og forhindringerne i sit strategi-budskab, og hvordan og hvorfor Kolding skal komme frem i skoen.
Der er bred folkelig opbakning til at Kolding skal videre, og at Borgmester Langhoff er en flink mand. Han ønsker på engang at akkomodere modstanden mod forandringer i Kolding, og at søge tilgivelse hos den borgerlige lejr. Og det er er jo altsammen meget menneskeligt. Men det duer altså ikke med en leder, der ikke vil noget og som hverken coacher, sætter retning, delegerer eller støtter. En leder skulle gerne belønne dem, der gør en forskel, forbinde strategi med organisatorisk struktur, overse arbejdsdeling og integration af indsatser og integrere tidssvarende interaktionsmønstre i organisationen, skabe relationer og tage sig af organisationen, kontrollere fordelingen af midler, kommunikere udadtil og skabe forpligtelse langs kurven af kontaktskabelse, bevidsthed, forståelse, afprøvning, begrænset tilegnelse og institutionalisering.
Vi ser endelig frem til, at Kolding bliver til en designby med smag for malerier og skulpturer samt urban wall art, herunder en digital en af slagsen som i Helsingborg.
https://streetartcities.com/cities/helsingborg
https://ec.europa.eu/regional_policy/information-sources/maps/regional-competitiveness_en
https://www.jstor.org/stable/27735482
https://ideas.repec.org/a/bla/socsci/v86y2005i3p704-723.html
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0264275118303044
