- Vidensøkonomien bag havneringe er den økonomiske værdi, som havnerne skaber ved at tilbyde rekreative, kulturelle og sociale aktiviteter for borgerne og turisterne. Havnerne er også vigtige for byens erhvervsliv, transport og innovation. Havneringene er en måde at forbinde de forskellige dele af havnen og skabe en sammenhængende og attraktiv byrum.
- Havneringe findes i andre lande, som har udviklet deres havneområder til multifunktionelle og bæredygtige byrum. Nogle eksempler er:
- Amsterdam, Holland: Den har en 15 km lang havnering, som forbinder historiske og moderne bygninger, museer, parker og broer langs floden Amstel og IJ.
- Hamburg, Tyskland: Den har en 8,5 km lang havnering, som løber langs Elben og forbinder kulturelle, industrielle og grønne områder, som Speicherstadt, HafenCity og Elbphilharmonie.
- Stockholm, Sverige: Den har en 10 km lang havnering, som går rundt om Gamla Stan og forbinder øerne Södermalm, Kungsholmen, Norrmalm og Djurgården, hvor man kan opleve historiske, kulturelle og naturrige seværdigheder.
- En handlingsplan for at forfine havneringen i København kunne indeholde følgende elementer:
- Skabe flere opholdssteder og aktivitetsmuligheder langs havneringen, som kan tiltrække og tilfredsstille forskellige aldersgrupper, interesser og behov. For eksempel, flere badezoner, legepladser, kunstinstallationer, sportsfaciliteter, caféer og restauranter.
- Forbedre adgangen til vandet og sikre en ren og indbydende havn, som kan fremme sundhed og velvære for borgerne og miljøet. For eksempel, flere broer, trapper, pontoner, bådudlejning, affaldshåndtering og vandkvalitetskontrol.
- Styrke ruterne og forbindelserne mellem de forskellige byområder langs havneringen, som kan øge mobilitet og tilgængelighed for gående, cyklister og offentlig transport. For eksempel, bedre skiltning, belysning, cykelstier, busstoppesteder og færgeruter.
- Fremme en bæredygtig og klimavenlig udvikling af havneringen, som kan reducere byens CO2-udslip og øge dens modstandsdygtighed over for klimaforandringer. For eksempel, flere grønne områder, regnvandsopsamling, solceller, vindmøller og el-ladestandere.
- Involvere borgerne, erhvervslivet og andre interessenter i planlægning, design og drift af havneringen, som kan skabe ejerskab, engagement og innovation. For eksempel, platform på sociale medier, borgermøder, workshops, konkurrencer, events og projekter.
- Nogle steder, hvor der kunne intervenes på ruten, er:
- Ved Kalvebod Bølge, hvor der kunne skabes et nyt byrum med flere aktiviteter, opholdssteder og forbindelser til Vesterbro og Tivoli.
- Ved Islands Brygge, hvor der kunne etableres en ny badezone, en legeplads og en grøn park med udsigt over havnen.
- Ved Christianshavn, hvor der kunne forbedres adgangen til vandet, skabes flere grønne områder og styrkes den historiske og kulturelle identitet.
- Ved Refshaleøen, hvor der kunne udvikles et nyt kreativt og bæredygtigt byområde med plads til boliger, erhverv, kultur og natur.
- Ved Sluseholmen, hvor der kunne skabes en ny skole, en park og en bro, som kan forbinde det nye byområde med resten af havneringen.
Sikkerhed: Faste politi-patruljer langs havneringen med Segways med seks betjente af gangen med 200m mellemrum i sommerhalvåret, cykelpatruljer samt hestepatrul-jer.
Finansiering af en sådan handlingsplan kan være en udfordring, da det kræver en betydelig investering i havneområdets udvikling og vedligeholdelse. Der er dog nogle mulige kilder til finansiering, som kan overvejes, såsom:
- Statslige og kommunale tilskud: Der kan søges om støtte fra forskellige puljer, som har til formål at fremme cyklisme, bæredygtighed, klimatilpasning, byliv og kultur i byerne. For eksempel har Københavns Kommune tidligere modtaget midler fra Cykelpuljen til etablering og markedsføring af Havneringen.
- Private sponsorer og samarbejdspartnere: Der kan indgås aftaler med private virksomheder, organisationer eller fonde, som har interesse i at bidrage til havneringens udvikling og profilering. For eksempel kan der tilbydes navngivning, reklameplads, events eller andre former for modydelser til sponsorerne.
- Brugerbetaling og indtægtsdannelse: Der kan opkræves et mindre beløb fra brugerne af havneringens faciliteter og services, som kan gå til at dække nogle af drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne. For eksempel kan der være en entré til badezonerne, en lejepris for bådene eller en parkeringsafgift for bilerne. Der kan også skabes indtægter fra salg af mad, drikke, souvenirs eller andre produkter relateret til havneringen.
https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/%C3%98konomiudvalget/m%C3%B8de-04112014/referat/punkt-21
https://www.kk.dk/politik/politikker-og-indsatser/bolig-byggeri-og-byliv/koebenhavns-havn
https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Borgerrepræsentationen/møde-30112017/referat/punkt-34
