I Kolding Kommunes bæredygtighedsstrategi opregnes seks indsatsområder og fem cirkulære designprincipper til at informere eksekveringen af strategien. Der er etableret et bæredygtighedshus, som nu er flyttet fra gågaden til biblioteket pga ressourcehensyn og i erkendelse af, at mobiliseringen af befolkningen ikke er tilstrækkeligt til at skabe forandring. Der er formentligt indsamlet et vis vidensgrundlag, men erhvervslivet er konservativt og registreringerne af, hvordan de forskellige sektorer bidrager til udleding af CO2 bidrager lident til politisk fremdrift og til at Kolding kommer frem i skoene. Det betyder resultaterne har været skuffende af strategien, som skal til eftersyn i det nye år. Samtidigt har der været udvikling i EU-lovgivningen og i den politiske dagsorden. Jeg anbefaler derfor, at man i forbindelse med eftersynet i analytisk henseende sondrer mellem (1) Nul forurening (2) Bæredygtighed ( 3) Cirkulær økonomi. Eller som en mine tidligere damer fortalte mig engang: En kort, en lang, en trekant, en stang.
Nul Forurening
refererer til ambitiøse målsætninger om at eliminere skadelig udledninger, skrald og forureningskilder fra menneskelige kilder. Den sigter efter en verden, hvor industrielle processer, transport og energi produktion skal have minimale eller ingen impact på miljøet.
Implikationer
Miljømæssig
At opnå nul forurening forudsætter stringent lovgivning, renere teknologier og ansvarlig affaldssortering.
Politisk
Regeringer spiller en central rolle i at sætte udledningsstandarder, gennemtvinge Eu- og national lovgivning, og fremme bæredygtige praksisser. De politiske beslutningstagere skal balancere økonomisk vækst med miljømæssig beskyttelse.
Organisatorisk
Firmaer skal tilegne sig miljøvenlige praksisser, investere i grønne teknologier, og prioritere forurenings reduktion. Samarbejde med de politiske beslutningstagere og NGO’ere er afgørende
Bæredygtighed
Bæredygtighed omfatter en holistisk tilgang der balancerer økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter: Bæredygtighed sigter på at realisere nuværende behov uden at kompromittere fremtidige generationers evne til at løfte og realisere deres egne behov. På det mest grundlæggende plan bygger bæredygtighed på en ligning, der sigter på at skabe balance mellem økosystemers integritet og menneskelige behov.
Implikationer
Miljømæssig
Bæredygtige prakssisser involverer ressource konservering, biodiversitets-beskyttelse og klimahandling. Bæredygtighed fremhæver lang-tids tænkning og modstandskraft.
Social
Social inklusivitet, ligevægt og velvære skal integreres og forholde sig til bæredygtighed. Den skal ligeldes forholde sig til fattigdom, uddannelse, og sundhed og ligeså miljømæssige behov.
Økonomisk
Bæredygtig udvikling tager hensyn til økonomisk vækst, jobskabelse og ansvarligt forbrug. Cirkulære forretningsmodeller indordner bæredygtighedsmål.
Politisk
De politiske beslutningstagere må skabe rammer der fremmer bæredygtige praksisser, opmuntrer grøn innovation og forholder sig til globale udfordringer.
Organisatorisk
Firmaer vedtager bæredygtighedspraksisser der styrker deres ry, tiltrækker bevidste forbrugere og bidrager til en sundere planet.
Cirkulær økonomi
Definition: Cirkulær økonomi er et regenerativt system der minimerer ressource input, affald og energi lækage. Den fokuserer på at lukke materielle loops gennem design, genbrug, genfremstilling og recycling.
Implikationer
Miljømæssig
Cirkulære praksisser reducerer ressource ekstraktion, landopfyldning med affald og forurening. Cirkulær økonomi fremmer en genopttende tilgang til naturlige systemer.
Økonomisk
Cirkulære forretningsmodeller skaber værdi ved at forlænge produkt livscyklusser, reducerer omkostninger, og ved at fostre innovation. Firmaer drager fordel af ressource effeciens.
Politisk
Regeringer og de politiske beslutningstagere driver cirkulære initiativer gennem direktiver, incitamenter og samarbejde med industrien.
Organisatorisk
Firmaer har brug for at redesigne produkter, tilpasse cirkulær forsyningskæder, og engagere i kollaborative øko-systemer. Ansvar ligger hos både private forretninger og regulatorer.
For at opsummere, mens cirkulær økonomi er en specifik tilgang indenfor en bredere ramme af bæredygtighed, indebærer bæredygtighed en mere omfattende vision for at harmonisere miljøet, samfundet med den nuværende og fremtidige generationer. Nul forurening indordner både bæredygtighed og cirkulær økonomi, idet man fremhæver forureningsreduktion og ressource effeciens. De politiske beslutningstagere, forretninger, og individer spiller alle en vital rolle i at opnå de gensidige forbundne mål.
Nogle eksempler på nul forurenings teknologier
Elektriske biler, solar energi, vindmøller, hydroelektrisk energi, geotermisk energi, grønne bygnings materialer, karbon capture og opbevaring (CSS), Vandrensningsværker, Luftrensnings-planter, Lukket kredsløbs fremstilling.
Udfordringer ved bæredygtig udvikling
Fred og Velstand:
At sikre fred og velstand i verden er en stor udfordring. Bæredygtighed sigter på at løfte alle lande, men at opnå denne balance kan være kompleks.
Lighed mellem kønnene:
At give lige adgang til uddannelse og professioner for alle køn forbliver en udfordring.
Miljømæssig beskyttelse
At beskytte planeten, dets økosystemer, og naturlige ressourcer er afgørende. At balancere økonomisk vækst og naturlige ressourcer med miljømæssig bevaring er en delikat opgave.
Klimaforandringer
At adressere klimaforandringer kræver globalt samarbejde og betydelige indsatser
Muligheder for bæredygtig udvikling:
Innovation: Bæredygtig udvikling opmuntrer innovation i rene teknologier, cirkulær økonomi praksisser og fornyebare energikilder.
Social inklusion: Tilbyder muligheder for social lighed, fattigdomsreduktion, og forbedret livsværdi.
Økonomisk vækst: Bæredygtige prakssiser kan drive økonomisk vækst gennem grønne jobs, bæredygtige forretninger og ressource effeciens.
Globalt samarbejde:
Bæredygtig udvikling fostrer internationale partnerskaber og vidensdeling.
Elementer for Kolding Kommunes strategi-eftersyn:
- For det første skal nul forurenings teknologier strømlinies systematisk i kommunen
- For det andet skal EU-lovgivningen vedrørende bæredygtige boliger implementeres rigorøst og indlejres på planiveau
- For det tredje skal der udvikles personlige, sociale og miljømæssige målestandrder/metrik anvendes og træffes konklusioner på af byrådet som led i en årsberetning under den visions-drevne ledelsesform bebudet i 2021.
- For det fjerde kunne kommunen opmuntre til en alliance for grøn omstilling i bolig- og transportsektoren.
- For det femte bør kommunen går forrest med nuludlednings-biler, en brint-bus på Sydtrafiks regionale rutenet ( Kolding-Haderslev-Vejle), en autonom bus mellem KPAC og byen osv
- For det sjette skal biodiversitetsstrategien styrkes og bringes up to date, så at økosystem-planlægning anvendes i stedet for blot MAES-metoden, der er så nullerne vidensøkonomi.
- For det ottende skal havmiljøet og biodiversitet i Havpark Lillebælt styrkes og det tværkommunale projekt styrkes.
- For det ottende skal Trekantsområdets erhvervsforum samles i Kolding midtby for at drøfte projekter sammen med forvaltning, erhverv og borgerne.
- For det niende skal den nye bæredygtighedsstrategi forholde sig til og samtænke andre strategier såsom biodiversitet, fødevarestrategi, innovationsstrategi , det fremtidige teknologi- og videnskabshusets program og Kolding2030-visionen.
- For det tiende kunne erhvervsområdet ved Tankedalsvej indtænke cirkulær økonomi tankegang i form af en øko-forretningspark eller en af de fire erhvervshuse gør dette.
- For det ellevte kunne glaspyramiden ved Fredensvej genopfindes som enten et sommerfuglehus eller en botanisk have. Da det er en privat boligforening, der ejer pyramiden der henstår ubrugt, tænker jeg mig at kommunen kunne spæde til med uddannelse i fondsansøgnings-kursus på IBA til et medlem af boligforeningens bestyrelse
- For det tolvte kunne der rækkes ud til Kina via Confutse-instituttet.
Er kejseren da ved at få klæder på ?
Jeg er ikke i tvivl om, at Stella Steen Nielsen ved hvad hun gør, og har afmålt policy-spacet baseret på en analyse af aktørernes interesser og stedets kultur,en magt – og kulturanalyse. Men nu skal Kolding altså videre i stedet for at stå i stampe.
I EU taler man om at formulere en trinvins udvikling i form af en vækststrategi over en politisk økonomi og så en europæisk kapitalisme. UVL’s flagskibs-projekt, den grønne pagt, er ved at antage form af et europæisk strategisk udviklingsprojekt med implikationer for flere poliltik-områder. Danmark er en førernation på den grønne omstilling og har en rolle at spille, som endnu mangler at blive artikuleret på baggrund af aktøreres ageren og virksomhedernes interesser, mens Region Syddanmark halter bagud på innovation. Kolding er sågar langt bagud på point på den grønne omstilling.
Som altid er problemet ikke manglen på politiske ambitioner, der er problemet, men bevidsthed om de politiske belslutningstagernes ”forpligtelser”, der skal i fokus.
Ilce dixit
NRL
Naturgenopretningsloven er det andet ben til Den grønne pagt, som efter intrikate forhandlinger og indrømmelser til de økonomiske aktører, nu er vedtaget. Den forudsætter betydelige tilpasninger under nationale genopretningsplaner bla. skal skovrationen op på 20% allerede i 2030. Den er på 14,5 % i Danmark og Kolding for nuværende. Der er også en regning, der skal fordeles, når Danmarks skovprogram skal revideres og accelereres.
https://www.eu.dk/samling/20221/komissionsforslag/kom/2022)0304/index.htm
Bæredygtighed i boligparken
Som led i den grønne omstilling skal EU være fit for 55% reduktion i udledninger som led i EU’s grønne lederskab. Hvad er konsekvenserne for Kolding ?
Revision af EU’s Bygningsdirektiv
https://www.europarl.europa.eu/thinktank/da/document/EPRS_BRI(2022)698901
Industrielle muskler udi cirkulær økonomi
Ingen grøn omstilling, uden industrielle muskler. Ingen revitalisering af havnen, uden udvikling af Koldings økonomi.
https://journals.openedition.org/factsreports/pdf/6642
https://www.zf.com/mobile/en/technologies/autonomous_driving/autonomous_driving.html
