EU kan ikke regne med, at dyden vil sejre i international politik – hverken i Libyen, Syrien eller i Ukraine. Der er konkurrencemæssige interesser i spil. Derfor skal Den Europæiske Centralbank styrkes og EU skal udvikle militære muskler. EU skal udvikle sig til en fuldgyldig fiskal-militær aktør. Den slags koster penge. Og kræver organisation. Der er navnligt fire fokusområder for EU i årene fremover: (1)Fiskal Union (2) Forsvarsunion (3) Euroobligationer (4) Forfaningstraktat
Ad 1- fiskal union: I ethvert møde skal europæerne vælge hvad der er lettest: EU skal være en decentral model, en føderation af Europas frie folk, ikke en centralstat, med henblik på at have noget at sladre om eller argumentere for. I en møntunion giver det mening med solidaritet mellem landenes budgetter for at skabe vækst og udjævne forskelle landene imellem. EU er nu begyndt på at udstede 15-årige gældsobliga-tioner, og planlægger at opkræve skatter for at dække låntagningen ind. På den måde undgår man, at regeringer falder på stribe, når gældskriser og andre eksterne chocks opstår. Derfor er det blevet foreslået, at genopretningsfonden gøres permanent. Alternativet er at anvende Eurozone-budgettet. Derfor er det allerede nu nærliggende at fastlægge et loft over EU-budgettet på 5-7 procent af EU’s BNP. Det kunne ske samtidigt med en harmonisering af budgetcyklussen med valgcyklussen, dvs en fem-årig budgetramme som forudset i Lissabon-traktaten. Jo, gæld kan anvendes politisk, men gæld kan også afpolitiseres ved hjælp af vis indretning af offentlig politik.
Ad 2-forsvarsunion Det er vigtigt, at EU udvikler sig til en fiskal-militær aktør for at harmonisere forskellige fransk-tyske prioriteter. Det gøre det at gennemføre en fælles udenrigspolitik og forsvare EU udadtil ulige nemmere på bekostning af at friste en tilværelse, domineret af verdens forstæder. EU bør også formulere en forsvarsstrategi, som forslået af Frankrig. Måske skal der være en grand strategy formuleringsprocess under EU Kommissionens præsidententens ægide.
Ad 3 – Euroobligationer Euroobligationer kan blive indført ved at harmonisere gældsudstedelseskaldendre i Eurozonen bundet op på italienske 2-årige, franske 5 årige og tyske 10-årige benchmarks. Det vil sikre lavere renteudgifter og virke solidarisk, uden at kræve traktatændringer, samtidigt med at man undgår fælles gældshæftelse. Det vil styrke ECB, som får henlagt et gældsforvaltningskontor til at administrere Euro-obligationen i samarbejde med nationale agenturer. Der skal samtidigt ske en styrkelse af fiskalpagten, så at der ikke opstår ubalancer i den økonomiske politik i medlemslandene. Måske skal Troikaen – ECB, IMF og EU Com – genaktiveres.
Ad 4-Forfatningstraktat. Politik handler ikke om at styre folk, men at tilvejebringe betingelserne for forandring. Konference om Europas Fremtid skal tage stilling til, hvilke traktatændringer kan komme på tale. Enter genoplivningen af tanken om en forfatningstraktat, sammenlignelig med udfordringerne med en fælles mønt og et EU i fortsat udvidelse. Charteret for Menneskerettigheder kunne integreres i traktaten. EU Kommissionsformanden kunne få henlagt EU’s kampgrupper som politikinstrumenter under EU’s allianceklausul : (1) terrorisme (2) Naturkatastrofer (3) pandemier. Andre ændringer kan komme på tale. Jo, demokrati er kamp og et alternativ til regulering af retfærdighed ved vold. Omdannelsen af EU til en føderation af Europas frie folk vil være et vigtigt skridt mod forsoningen af Europa med verden, en verden i hastig udvikling fra et non-polært til et multipolært internationalt system, der bør være lige så demokratisk som Den Europæiske Union. En fiskal union og en militær union finder jeg, viser vejen.
